<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 17. december , for genoptaget . Endnu en gang vil jeg nske Dem godt nytr , og jeg hber , De har haft en god ferie .
<P>
Som De kan se , indfandt det store " r 2000-problem " sig ikke . Til gengld har borgerne i en del af medlemslandene vret ramt af meget forfrdelige naturkatastrofer .
De har udtrykt nske om en debat om dette emne i lbet af mdeperioden .
I mellemtiden nsker jeg - som ogs en del kolleger har anmodet om - at vi iagttager et minuts stilhed til minde om ofrene for bl.a. stormene i de medlemslande , der blev ramt .
Jeg opfordrer Dem til stende at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Gennem pressen og tv vil De vre bekendt med en rkke bombeeksplosioner og drab i Sri Lanka .
En af de personer , der blev myrdet for ganske nylig i Sri Lanka , var hr . Kumar Ponnambalam , der besgte Europa-Parlamentet for f mneder siden .
Ville det vre passende , hvis De , fru formand , sendte en skrivelse til Sri Lankas prsident for at udtrykke vores dybe beklagelse i forbindelse med Kumar Ponnambalams dd og de andre voldsomme ddsfald i Sri Lanka og for indtrngende at anmode prsidenten om at gre alt for at opn en fredelig lsning p en meget vanskelig situation ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Ja , hr . Evans , jeg mener , at et initiativ , som det , De foreslr , ville vre meget hensigtsmssigt .
Hvis Europa-Parlamentet er enigt , vil jeg gre , som hr . Evans har foreslet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne have Deres rd om artikel 143 vedrrende afvisning .
Mit sprgsml omhandler et emne , der vil blive behandlet p torsdag , og jeg vil gerne tage emnet op igen ved den lejlighed .
<P>
Betnkningen af Cunha om flerrige udviklingsprogrammer skal forhandles af Parlamentet p torsdag og indeholder et forslag i punkt 6 om , at der skal indfres kvotesanktioner for lande , der ikke overholder deres rlige mlstninger for fldereduktion .
Dette skal i henhold til punkt 6 indfres til trods for princippet om relativ stabilitet .
Jeg mener , at princippet om relativ stabilitet er et grundlggende retsprincip for den flles fiskeripolitik , og at der vil vre juridisk belg for at afvise et forslag om at undergrave dette princip .
Jeg vil gerne vide , om man kan gre indsigelse mod noget , der bare er en betnkning og ikke et forslag til retsakt , og om det er noget , jeg kan gre p torsdag ?
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det er netop dr , De - hvis De nsker det - kan rejse dette sprgsml , det vil sige p torsdag ved forhandlingens begyndelse .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Fru formand , samtidig med Europa-Parlamentets frste mdeperiode i r har man i Texas i USA fastsat datoen for henrettelsen af en ddsdmt , nemlig en ung mand p 34 r ved navn Hicks , og det er desvrre p nste torsdag .
<P>
P anmodning af et fransk parlamentsmedlem , hr .
Zimeray , er der allerede indgivet et andragende , som mange har skrevet under p , heriblandt undertegnede , men i trd med den holdning , som Europa-Parlamentet og hele Det Europiske Fllesskab konstant giver udtryk for , anmoder jeg Dem om at gre den indflydelse , De har i kraft af Deres embede og den institution , De reprsenterer , gldende over for prsidenten og Texas ' guvernr Bush , som har befjelse til at ophve ddsdommen og bende den dmte .
<P>
Alt dette er i trd med de principper , vi altid har vret tilhngere af .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Segni , det gr jeg med glde .
Det er sledes helt i trd med den holdning , Europa-Parlamentet altid har indtaget .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p en sag , som Parlamentet har beskftiget sig med gentagne gange .
Det drejer sig om Alexander Nikitin .
Vi glder os alle sammen over , at domstolen har frifundet ham og understreget , at adgangen til miljinformationer ogs er konstitutionel ret i Rusland .
Men nu er det sdan , at han skal anklages igen , fordi statsadvokaten har anket dommen .
Vi ved og har fastslet i virkelig mange beslutninger - netop p det sidste mde sidste r - at dette ikke bare er en juridisk sag , og at det er forkert at beskylde Alexander Nikitin for at have beget kriminalitet og forrderi , fordi vi som berrte nyder godt af hans resultater .
Disse resultater er grundlaget for de europiske programmer til beskyttelse af Barentsee , og derfor beder jeg Dem gennemg et brevudkast , som beskriver de vigtigste fakta , og tydeliggre denne holdning i Rusland i overensstemmelse med Parlamentets beslutninger .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Ja , fru Schroedter , jeg skal med glde undersge dette sprgsml , nr jeg har modtaget Deres brev .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Fru formand , jeg vil gerne frst give Dem en kompliment for den kendsgerning , at De har holdt Deres ord , og at antallet af tv-kanaler p vores kontorer faktisk er udvidet enormt nu i denne frste mdeperiode i det nye r .
Men , fru formand , det , som jeg havde anmodet om , er ikke sket .
Der er nu ganske vist to finske kanaler og en portugisisk kanal , men der er stadig ingen nederlandsk kanal , og jeg havde anmodet Dem om en nederlandsk kanal , fordi ogs nederlndere gerne vil flge med i nyhederne hver mned , nr vi forvises til dette sted .
Jeg vil sledes endnu en gang anmode Dem om alligevel at srge for , at vi ogs fr en nederlandsk kanal .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Fru Plooij-van Gorsel , jeg kan oplyse Dem om , at dette sprgsml er opfrt p dagsordenen for kvstorernes mde p onsdag .
Det vil , hber jeg , blive behandlet i en positiv nd .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , kan De fortlle mig , hvorfor Parlamentet ikke overholder de lovgivningsbestemmelser om sundhed og sikkerhed , som det selv har fastsat ?
Hvorfor er der ikke foretaget en undersgelse af luftkvaliteten i denne bygning , siden vi blev valgt ?
Hvorfor har Sundheds- og Sikkerhedsudvalget ikke haft et mde siden 1998 ?
Hvorfor har der ikke vret brandvelser , hverken i parlamentsbygningerne i Bruxelles eller Strasbourg ?
Hvorfor er der ingen brandinstrukser ?
Hvorfor etableres der ikke omrder med rygeforbud ?
Det er fuldstndig skandalst , at vi faststter lovgivningsbestemmelser og s ikke overholder dem selv .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Fru Lynne , De har fuldstndig ret , og jeg vil kontrollere , om alle disse ting virkelig ikke er blevet gjort .
Jeg vil ligeledes fremlgge problemet for kvstorerne , og jeg er sikker p , at kvstorerne vil bestrbe sig p at srge for , at vi overholder den lovgivning , vi vedtager .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Fru formand , fru Dez Gonzlez og jeg havde stillet nogle sprgsml om visse holdninger gengivet i en spansk avis , som nstformanden , fru de Palacio , har givet udtryk for .
De kompetente tjenestegrene har ikke opfrt dem p dagsordenen , fordi de mener , at de blev besvaret ved et tidligere mde .
<P>
Jeg anmoder om , at denne beslutning tages op til fornyet overvejelse , for det er ikke tilfldet .
De sprgsml , der tidligere er blevet besvaret , drejede sig om fru de Palacios medvirken i en bestemt sag og ikke om de erklringer , som kunne lses i avisen ABC den 18. november sidste r .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi vil undersge alt dette .
Jeg m indrmme , at det hele forekommer mig lidt forvirrende i jeblikket .
Derfor vil vi undersge det meget omhyggeligt , sledes at alt er , som det skal vre .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg vil gerne vide , om der kommer en klar melding fra Parlamentet i denne uge om vores utilfredshed i forbindelse med dagens beslutning om ikke at forlnge embargoen mod vbeneksport til Indonesien i betragtning af , at et stort flertal i Parlamentet tidligere har undertegnet vbenembargoen i Indonesien .
Dagens beslutning om ikke at forlnge embargoen er meget farlig p grund af situationen der .
Parlamentet br derfor tilkendegive sin holdning , da det er flertallets nske .
Det er uansvarligt af EU-medlemsstater at ngte at forlnge embargoen .
Som nvnt tidligere er der tale om en meget ustabil situation .
Der er endog fare for et militrkup i fremtiden .
Vi ved ikke , hvad der sker .
S hvorfor skal vbenproducenter i EU profitere p bekostning af uskyldige mennesker ?
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Under alle omstndigheder er punktet ikke p nuvrende tidspunkt opfrt under forhandlingen om aktuelle og uopsttelige sprgsml p torsdag .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet torsdag den 13. januar i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt .
<P>
Det foreligger ingen forslag til ndring for mandag og tirsdag .
<P>

Onsdag :
<P>
PSE-gruppen anmoder om at f en redegrelse fra Kommissionen om dens strategiske ml for de kommende fem r samt om den administrative reform opfrt p dagsordenen .
<P>
Hvis hr .
Barn Crespo , der har fremsat anmodningen , nsker det , opfordrer jeg ham til at begrunde sit forslag .
Dernst gr vi , som vi plejer , det vil sige , at vi hrer et indlg for og et indlg imod forslaget .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , forelggelsen af Prodi-Kommissionens politiske program for hele valgperioden var til at begynde med et forslag fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , som opnede enstemmighed p Formandskonferencen i september og ogs hr . Prodis udtrykkelige accept , og han gentog sit lfte i sin indsttelsestale .
<P>
Dette lfte er vigtigt , fordi Kommissionen er et organ , der har initiativmonopol i henhold til traktaterne og derfor grundlggende udformer Parlamentets politiske arbejde og lovgivningsarbejde i de kommende fem r .
Jeg vil ogs minde om , fru formand , at Parlamentet to gange i foregende valgperiode ved afstemning gav udtryk for sin tillid til formand Prodi .
I denne valgperiode igen i juli og senere , med den nye Kommission p plads , gav det igen i september hele Kommissionen et tillidsvotum .
Der har derfor vret tid nok til , at Kommissionen kunne forberede sit program , og til at vi kunne f kendskab til det og forklare det til borgerne .
I den forbindelse vil jeg minde om beslutningen fra 15. september , hvori der blev henstillet til , at forslaget blev forelagt hurtigst muligt .
<P>
Det , der skete i sidste uge - og som opstod uden for Formandskonferencen , hvor den udelukkende blev brugt til at bekrfte og godkende beslutninger , som var truffet uden for den - skaber et dilemma : Enten er Kommissionen ikke i stand til at fremlgge det program .
( I s fald ville det vre passende , at den informerede om det .
Iflge kommissionsformandens udsagn er de i stand til at gre det .
Eftersom Kommissionen er reprsenteret af nstformanden , fru de Palacio , mener jeg , at det fr afstemningen ville vre p sin plads at vre p det rene med Kommissionens situation , hvad angr dets vilje til at forelgge programmet , ligesom det var blevet aftalt .
) Eller ogs er Parlamentet ikke i stand til at behandle dette program , som der vist er nogle , der pstr .
Efter min mening ville denne anden hypotese vre det samme som at give afkald p vores ansvar som parlament og desuden at indfre en original teori , en ukendt metode , der bestr i skriftligt at give de politiske grupper kendskab til Kommissionens program en uge fr - og ikke dagen fr , som det var aftalen - i betragtning af , at lovgivningsprogrammet skal diskuteres i februar , sledes at vi kunne springe forhandlingen over , fordi pressen og Internettet dagen efter havde givet alle borgerne kendskab til det , og Parlamentet ville ikke lngere behve at bekymre sig om sagen .
<P>
Da min gruppe mener , at et parlament er til for at lytte , diskutere og overveje , mener vi , at der ikke er noget som helst , der kan retfrdiggre denne udsttelse , og vi mener , at hvis Kommissionen er i stand til at gre det , er der tid nok til , at vi kan genetablere den oprindelige aftale mellem Parlamentet og Kommissionen og handle ansvarligt over for vores medborgere .
Derfor gr det forslag , som De Europiske Socialdemokraters Gruppe stiller , og som De har nvnt , ud p , at vi holder fast ved forelggelsen af Prodi-Kommissionens program for valgperioden p onsdag , og at dette program ogs omfatter forslaget til administrativ reform , for hvis det ikke bliver sdan , kan vi komme i en paradoksal situation : Med en undskyldning om at der ikke er en tekst , ngtes formanden for Kommissionen p den ene side retten til at tale i Parlamentet , og p den anden side forhindres det , at der finder en forhandling sted om reformen , uden at Parlamentet p forhnd kender de tekster , som den er baseret p .
Derfor , fru formand , anmoder jeg Dem om at bede Kommissionen om at udtale sig nu , og at vi derefter gr over til afstemning .
<P>
( Bifald fra PSE-gruppen )
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , kre kolleger , jeg er godt nok noget forbavset over vores kollega Barn Crespos opfrsel . Han forlanger nu , at dette punkt sttes p dagsordenen for onsdag .
<P>
Hr . Barn Crespo , De kunne ikke deltage den sidste torsdag p Formandskonferencen .
Det kritiserer jeg ikke , for det sker af og til , at man lader sig reprsentere .
Hr . Hnsch reprsenterede Dem dr .
Vi havde en udfrlig debat p Formandskonferencen .
Kun Deres gruppe reprsenterede det , som De siger nu .
Vi stemte derefter om det .
Hver ordfrer har jo lige s mange stemmer , som der er medlemmer i gruppen .
Der var en afstemning om dette punkt .
S vidt jeg husker , faldt denne afstemning sledes ud : 422 mod 180 stemmer og nogle f , der undlod at stemme .
Det vil sige , at alle grupper med undtagelse af lsgngerne - men de udgr jo ikke nogen gruppe - var enige , kun Deres gruppe mente , at man skulle bre sig sdan ad , som De har foreslet her .
Alle andre mente noget andet .
Det var beslutningen .
<P>
Nu vil jeg gerne sige noget til selve sagen .
Vi har tillid til Kommissionen , til Romano Prodi , og flertallet i vores gruppe har udtrykt tillid til Romano Prodi og Kommissionen efter en vanskelig proces , som alle kender til .
Men vi mener ogs , at vi skal have en debat om Kommissionens strategi i en ordinr procedure , ikke kun p baggrund af en mundtlig forklaring her i Europa-Parlamentet , men ogs p baggrund af et dokument , som er blevet besluttet i Kommissionen , og som beskriver dette program for fem r .
Et sdant dokument findes ikke !
<P>
<P>
Kommissionen vil fremlgge programmet for r 2000 til februar .
Vi har sagt , at hvis Kommissionen ikke nsker at lave programmet for r 2000 i januar , s gr vi det i februar .
Det har vi godkendt .
Vi nsker sdan set ikke nogen konflikt med Kommissionen , vi mener derimod , at hvis det gr , skal Kommissionen og Parlamentet g samme vej .
Men Parlamentet er ogs Kommissionens kontrollr . Og ikke alt , hvad der kommer fra Kommissionen , skal ndvendigvis vre i overensstemmelse med os .
<P>
Jeg vil gerne have , at vi fr mulighed for at forberede os fornuftigt p en debat om femrsprogrammet i grupperne .
Man kan ikke forberede sig , hvis man hrer en forklaring her og slet ikke ved , hvad indholdet af en sdan forklaring er .
Derfor anbefaler vi - og det er mit indtryk , at Kommissionen ogs er ben over for denne tanke - at vi frer debatten om Kommissionens langsigtede program frem til r 2005 i februar - jeg hber ogs , at Kommissionen er blevet enig om et program til den tid , som den vil foresl os - og at vi samtidig frer en debat om Kommissionens lovgivningsprogram for r 2000 i februar .
Det er sledes ogs en fornuftig saglig sammenhng , som rder os til at fre debatten om begge programmer i fllesskab .
Derfor afviser min gruppe p det bestemteste Den Socialdemokratiske Gruppes forslag !
<P>
( Bifald fra PPE-DE-gruppen )
<SPEAKER ID=21 NAME="de Palacio">
Fru formand , jeg vil gre det meget klart , at Kommissionen frst og fremmest har den strste respekt for Parlamentets beslutninger , deriblandt opstillingen af dagsordenen .
Derfor respekterer vi Parlamentets beslutning , hvad det angr .
<P>
Men jeg vil ogs gre det meget klart , at hr .
Prodi aftalte med Parlamentet at indfre en ny forhandling , som hr . Barn nok husker , ud over den rlige forhandling om Kommissionens lovgivningsprogram , om hovedlinjerne i aktionerne for den kommende femrsperiode , alts for denne valgperiode .
<P>
Jeg vil sige , fru formand , at denne forhandling i den aftale , som blev indget i september , adskilte sig fra Kommissionens rlige forelggelse af programmet for lovgivningen .
Og jeg vil sige , fru formand , at vi i Kommissionen er forberedt p og rede til at deltage i den forhandling , nr det er belejligt , at vi var rede til at gennemfre den i denne uge , som det var aftalt fra begyndelsen , med udgangspunkt i at den blev forelagt dagen fr i en tale til de parlamentariske grupper .
<P>
Jeg vil derfor gentage , fru formand , at vi for vores del har diskuteret handlingsprogrammet for de kommende fem r , og at vi er rede til , nr Parlamentet bestemmer det - i denne uge , hvis det er beslutningen - at komme og forelgge programmet for de kommende fem r og i nste mned programmet for 2000 , hvilket er helt i overensstemmelse med aftalen .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Jeg foreslr , at vi stemmer om PSE-gruppens anmodning om at f en redegrelse fra Kommissionen om dens strategiske ml genopfrt p dagsordenen .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Formanden .
Stadig med hensyn til dagsordenen for onsdag har jeg et forslag om de mundtlige foresprgsler om kapitalskat .
PPE-DE-gruppen nsker , at dette punkt tages af dagsordenen .
<P>
nsker nogen at tage ordet p vegne af gruppen for at begrunde denne anmodning ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , da jeg kan hre en smule latter fra Socialdemokraterne - jeg har fet fortalt , at brede kredse i Den Socialdemokratiske Gruppe ogs gerne vil have taget dette punkt af dagsordenen , fordi der ved afstemningen p Formandskonferencen ikke forel noget votum fra arbejdsgruppen af ansvarlige kolleger i Den Socialdemokratiske Gruppe .
Jeg ved ikke , om denne oplysning er rigtig , men PPE-DE-gruppen ville i hvert fald vre taknemmelig , hvis dette punkt blev annulleret , fordi Parlamentet allerede har beskftiget sig med dette sprgsml flere gange .
Der er ogs truffet beslutninger mod en sdan skat .
Derfor anmoder min gruppe om , at dette punkt tages af dagsordenen .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Tak , hr . Poettering .
<P>
Vi skal nu hre hr . Wurtz , der er imod forslaget .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest fremhve hr . Poetterings manglende konsekvens .
For et jeblik siden belrte han socialdemokraterne , fordi de ville ndre en klar beslutning truffet p Formandskonferencen . Imidlertid gr han det samme .
Vi havde en diskussion , vi var alle - p nr PPE-DE-gruppen og Den Liberale Gruppe - enige , og jeg bemrkede endda - som De sikkert husker , kre medformnd - at det ikke drejede sig om , hvorvidt De er for eller imod Tobin-afgiften , men om De turde hre , hvad Kommissionen og Rdet mente om den .
Dette er ikke for meget forlangt .
Derfor fastholder jeg forslaget om at bevare det mundtlige sprgsml til Kommissionen og Rdet , sledes at vi n gang for alle fr opklaret , hvilken holdning de to institutioner har til dette ret beskedne forslag , som dog sender et vigtigt signal til befolkningen , navnlig efter fiaskoen i Seattle .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Vi skal stemme om PPE-DE-gruppens anmodning om , at de mundtlige foresprgsler om kapitalskat tages af dagsordenen .
<P>
( Forslaget forkastedes . 164 stemte for , 166 stemte imod , og 7 undlod at stemme )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Poettering for den reklame , han netop har gjort for denne debat .
Tak .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Fru formand , er min stemme , som jeg ikke kunne afgive elektronisk , fordi jeg ikke har kortet , blevet talt med ?
Jeg stemte for .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Det er rigtigt . Hvis vi tilfjer de to kolleger , der har givet sig til kende , bliver resultatet ...
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , formandskabet har bekendtgjort afstemningens udfald .
Det kan der ikke laves om p .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg minder endnu en gang om , at det er vigtigt , at alle har deres kort om mandagen .
Det er tydeligt , at vi har et problem , og jeg m derfor trffe en beslutning .
<P>
Jeg har ogs glemt mit kort , og jeg ville have stemt imod .
Derfor mener jeg , at det mundtlige sprgsml fortsat skal medtages p dagsordenen .
<P>
Det er sidste gang , vi vil tage hensyn til glemte kort .
Lad dette vre helt klart , og husk det .
<P>
( Bifald )
<P>
Ja , det mundtlige sprgsml er fortsat opfrt p dagsordenen , og ja , formanden har ret til at stemme , ligesom hun har ret til at glemme sit kort .
<P>
Vi fortstter nu med de vrige ndringer af dagsordenen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , i den tidligere afstemning - og jeg vil rette mig efter Deres afgrelse om dette emne - om sprgsmlet om Kommissionens redegrelse om dens strategiske ml gav jeg udtryk for , at jeg gerne ville tale p vegne af min gruppe fr afstemningen .
Det blev ikke til noget .
Jeg vil stte pris p at f lejlighed til at afgive stemmeforklaring p vegne af min gruppe i forbindelse med afslutningen af dette sprgsml .
Det er et vigtigt sprgsml , og det vil vre nyttigt for Parlamentet , hvis det er angivet , hvordan de forskellige personer opfatter vores handlinger i lyset af deres egne politiske analyser .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Fru formand , jeg vil ikke genoptage debatten , men jeg havde ogs meldt mig for at tage stilling til hr . Barn Crespos ndringsforslag .
De rbte mig heller ikke op .
Det beklager jeg , men afstemningen er gennemfrt , afgrelsen er truffet , vi lader det alts ligge .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Jeg beklager , hr . Hnsch og hr .
Cox , jeg s ikke , at De anmodede om ordet .
Men i vrigt mener jeg , at holdningerne er meget klare , og de vil blive indfrt i protokollen .
Nr vi i morgen skal vedtage protokollen for i dag , kan de kolleger , der ikke synes , at holdningerne er blevet tilstrkkeligt forklaret , anmode om ndringer .
Det , mener jeg , er en god lsning .
Selvflgelig vil protokollen for mdet i morgen tage hensyn til alle de supplerende forklaringer .
Jeg mener , at det er en bedre lsning end at g over til stemmeforklaringer p nuvrende tidspunkt , som ville vre et stort sidespring . Hr .
Cox og hr . Hnsch , passer denne lsning Dem ?
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , hvis protokollen giver korrekt udtryk for min gruppes holdning i forbindelse med afstemningen , vil og kan jeg ikke gre indsigelser .
Hvis De afgr , at der ikke er grund til at afgive stemmeforklaring , vil jeg acceptere det , men med forbehold .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Vi vil derfor vre meget opmrksomme p udarbejdelsen af protokollen .
Det er vi i vrigt altid . Hvis holdningerne ikke klart fremgr , kan vi eventuelt ndre den .
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Sikkerhedsrdgivere for transport af farligt gods
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0105 / 1999 ) af Koch for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om minimumseksamenskravene for sikkerhedsrdgivere i forbindelse med transport af farligt gods med jernbane eller ad vej eller indre vandveje ( C5-0208 / 1999 - 1998 / 0106 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=38 NAME="Koch">
rede fru kommissr , rede formand , kre kolleger , jeg bifalder Rdets flles holdning om harmonisering af uddannelsen af sikkerhedsrdgivere i forbindelse med transport af farligt gods med jernbane eller ad vej eller indre vandveje uforbeholdent .
For det frste skulle vi formelt vre aktive for at opfylde kravene i direktiv 96 / 35 / EF , som forpligter medlemsstaterne til at anvende sikkerhedsansvarlige eller sikkerhedsrdgivere og til at organisere uddannelse , kurser og eksaminer for netop disse personer uden at udfre dette eksplicit .
For det andet opnr vi flgende med dette direktiv : a ) get sikkerhed bde ved transport og ved omladning af farligt gods , b ) afskaffelse af konkurrenceforvridning som flge af de mest forskelligartede nationale uddannelsesstrukturer og uddannelsesomkostninger og c ) etablering af lige muligheder for sikkerhedsrdgivere p det europiske arbejdsmarked .
For det tredje garanterer vi med direktivet , sdan som det foreligger nu som flles holdning , isr da det udelukkende er begrnset til minimumsstandarder , en hj grad af fleksibilitet og begrnset regulering fra Den Europiske Unions side , og vi bidrager til et stort egetansvar i medlemsstaterne .
Alt dette skal hilses srdeles velkomment i overensstemmelse med nrhedsprincippet .
<P>
Vores ndringsforslag fra frstebehandlingen anser jeg for at vre tilgodeset p en meget tilfredsstillende mde .
De blev overtaget , gennemfrt efter hensigten eller bortfaldt , fordi de tilsvarende europiske bestemmelser ikke blev optaget , f.eks. et sanktionssystem ved krnkelser eller en kompliceret blokdannelse af sprgsml .
Hvad angr det ene ndringsforslag , der blev vedtaget enstemmigt , fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , og som vedrrer den tidsmssige gennemfrelse af direktivet , beder jeg om godkendelse .
Idet vi ikke faststter en specifik dato for medlemsstaterne med henblik p gennemfrelse af direktivet , men derimod indrmmer dem en periode p tre mneder efter direktivets ikrafttrden , indfrer vi en fleksibilitetsklausul , som garanterer omgende gennemfrelse .
Jeg beder om Deres godkendelse .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , vi kan og m ikke affinde os med , at vi oftere og oftere hrer om ulykker , hvor der opstr store skader i forbindelse med transport ad vej , men ogs med jernbane eller ad indre vandveje , ikke kun , men ogs fordi de berrte ikke tager transport af farligt gods alvorligt nok , eller fordi der p grund af uvidenhed eller p grund af manglende uddannelse af chauffrer eller vrige ansvarlige for diverse transportmidler alt for ofte udvikler sig en stor katastrofe af et lille uheld .
<P>
Som striger , men det glder vist for os alle har jeg stadigvk den katastrofe i frisk erindring , som kostede talrige mennesker livet sidste r i Tauern-tunnellen , og hvor der i mange mneder efter med gigantiske konomiske omkostninger mtte genopbygges det , der blev delagt i tunnellen ved denne brand .
Den mnedlange renovering har afskret denne vigtige transportvej mellem Nord- og Sydeuropa .
Den omkrselstrafik , der er blevet en flge heraf , har belastet mange tusinde EU-borgere til grnsen af det udholdelige .
Helvede var virkelig ls i enkelte af kommunerne i mit land .
<P>
Forebyggelse m vre vores svar p sdanne katastrofer , og med det foreliggende direktivforslag skaber vi et vigtigt grundlag for , at veluddannede sikkerhedsrdgivere str til rdighed , sledes at der bliver gjort det rigtige i rette tid .
Vi m imidlertid ikke njes med at skabe europisk ret til fordel for strre sikkerhed .
Vi skal ogs konsekvent srge for , at vores ml gennemfres af medlemsstaterne i rette tid , og hvad der er endnu vigtigere , vi skal srge for , at de ogs anvendes .
Ikke endnu et omrde , hvor vi efterflgende m beklage mangelen p gennemfrelse , tak .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et sidste punkt : Vi m ikke njes med at lukke endnu et hul i sikkerhedsnettet og lukke jnene for , at der stadig er meget mere at gre i forbindelse med temaet trafiksikkerhed i Europa .
Jeg forlanger ogs i denne forbindelse og beder den tilstedevrende ansvarlige kommissr om s snart som muligt at fremlgge en relevant tekst for ogs fremover at srge for strre sikkerhed i tunneltrafikken , sledes at vi ikke mere skal opleve katastrofer af et sdant omfang i Europa !
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke hr . Koch for hans betnkning , som omhandler sprgsmlet om transportsikkerhed .
Betnkningen ser p sprgsmlet om harmonisering af eksamenskravene for sikkerhedsrdgivere inden for transport af farlige stoffer ad landevej , med jernbane og ad vandveje .
Jeg vil gerne takke ham for hans fremragende betnkning .
<P>
Transportsikkerhed har desvrre vret i nyhederne for nylig : Paddington-togulykken i London , den forfrdelige togulykke i Norge , de to flyulykker med EU-borgere og naturkatastrofen med Erika ud for Bretagne - alle inden for de seneste fire mneder - minder os om , at transportsikkerhed aldrig skal tages for givet , og at de personer , der har til opgave at beskytte offentligheden , skal vre meget motiverede og hjt kvalificerede .
<P>
Ordfreren har over for Parlamentet understreget , at Rdet i sin flles holdning har accepteret seks af Parlamentets 10 ndringsforslag fra frstebehandlingen , og at indholdet af Parlamentets vrige ndringsforslag er bibeholdt .
Min gruppe vil derfor sttte den flles holdning og imdese lovbestemmelserne , der vil give os endnu et middel i kampen for at gre transporten i Den Europiske Union s sikker som mulig .
Nr det drejer sig om sikkerhed , vil min gruppe altid sttte initiativer til forbedring af transportsikkerheden .
Som de seneste begivenheder vidner om , har vi stadig meget arbejde foran os p dette omrde .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Fru formand , jeg vil gerne fremstte et par bemrkninger .
Jeg takker for det frste ordfreren for hans overordentlig prcise og tekniske arbejde i denne sag og for det andet Kommissionen for det forslag , som den har fremsat .
Det drejer sig om harmonisering af eksamenskrav , men i virkeligheden taler vi ogs om minimumskrav .
Det er p sin vis rgerligt .
Betydningen af sikkerhed p veje , jernbaner eller indre vandveje er naturligvis meget stor , og i betragtning af denne transports internationale karakter skal uddannelserne til sikkerhedsrdgivere sledes ogs harmoniseres , ligesom kravene i f.eks. den kommende , nye ADR-konvention .
<P>
Det er vigtigt , men det er hndhvelse ogs , og der er naturligvis en rkke grunde til , at vi m lgge srlig vgt p dette .
Tnk p trafikulykkerne i de forlbne r . F.eks. i Belgien , Nederlandene og en rkke andre lande i tge , hvor lastbiler med farlige stoffer krte videre , selvom de p det tidspunkt egentlig burde vre standset ude i siden .
Eller fragtfrere med skibe fra steuropa , som ligger ved siden af fragtfrere her , og hvis farlige situationer kun er alt for tydelige .
<P>
Desuden har det vist sig , at undersgelser i havnene i Belgien , Finland , men ogs i Japan viser , at 50 % af containerne med en delvis farlig last ikke afleveres korrekt .
Kort sagt , det er meget vigtigt .
<P>
Nr vi ser p situationen for sikkerhedsrdgiverne , s er virksomheder i en rkke lande fra 1. januar i r forpligtet til at have en sdan sikkerhedsrdgiver ansat .
Det skaber store problemer i jeblikket med hndhvelsen navnlig i mindre virksomheder , for disse kan ikke betale det .
De vil enten skille sig af med deres last , eller ogs vil de blande den med anden last , og det skaber en rkke problemer .
Man anmoder derfor ogs om en nrmere udformning af disse aktiviteter i form af rsberetninger og virksomhedsanalyser , der eventuelt skal optages i ISO 9002-certifikaterne .
<P>
Arbejdet er der , nu mangler vi bare hndhvelsen .
Lad mig lige nvne et sidste punkt .
For s vidt angr denne hndhvelse , skal der ogs indgs ordentlige aftaler med de steuropiske lande , for frst fra 1. juli 2001 , alts om halvandet r , vil man der tiltrde de traktater , som vedrrer dette .
Det giver dem en midlertidig konkurrencefordel .
Det er egentlig ikke s slemt , men hvad vi br gre er at prioritere navnlig sikkerhedsaspekterne for varer ad landevej , med jernbane og ad indre vandveje og hurtigst muligt optage disse , den del af den gldende fllesskabsret , og forelgge dem for ansgerlandene .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Fru formand , her i Parlamentet henledes med rette opmrksomheden med jvne mellemrum p betydningen af transportsikkerhed .
De stadig stigende varemngder , som transporteres gennem Europa , medfrer bevidst eller ubevidst alle mulige risici for personalet og samfundet .
<P>
De , som skal omgs disse risici , br derfor opfylde store krav .
De normer , som er fastlagt med henblik herp i et andet direktiv , 95 / 35 / EF , forekommer at vre tilstrkkeligt fyldestgrende til at rdgive folk p en forsvarlig mde om udformningen af transporten med farlige stoffer .
Det glder mig , at der ogs er enighed med Rdet om minimumsnormer for deres eksamen , selvom jeg hellere ville have haft , at der var fastlagt ensartede , faste normer og dele , sledes at eksamensbeviser ville vre ens p internationalt plan .
Dette viser sig imidlertid at vre uigennemfrligt .
<P>
Endelig er det ndringsforslag , som ordfreren stiller , ikke andet end logisk , og det kan jeg derfor helhjertet sttte .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil frst gratulere vores kollega Koch med hans betnkninger , der mske er tekniske betnkninger , men til gengld af meget stor betydning for sikkerheden .
Jeg vil kun komme med f bemrkninger .
Frst vil jeg gerne bede kommissren - og jeg er overbevist om , at mit nske falder i god jord - om , at man giver sprgsmlet om sikkerhed , hvad enten det er ad vej , ad indre vandveje eller til havs , get opmrksomhed .
Nr jeg ser , at Kommissionens frste forslag blev stillet den 19. marts 1998 , og at vi beskftiger os med det i dag - hvor Parlamentet har reageret forholdsvist hurtigt - s er denne periode lidt for lang .
Det er ikke kun Kommissionens skyld , men jeg mener , at vi er ndt til at reagere hurtigere for ogs at opn en harmonisering her .
<P>
Det andet punkt er allerede blevet nvnt : minimumsstandarderne .
Jeg er principielt af den opfattelse , at vi p mange trafikomrder br tilstrbe get fleksibilitet og bestemmelser for de enkelte lande .
Hvad angr sikkerheden , er jeg dog lidt skeptisk , fordi sikkerheden i f.eks. Sverige i princippet ikke adskiller sig fra sikkerheden i Tyskland , Italien eller strig .
Jeg kan godt leve med disse minimumsstandarder , men jeg anmoder Kommissionen om at flge forholdene virkelig opmrksomt .
Hvis denne type fleksibilitet skulle skabe utilstrkkelige bestemmelser i nogle lande , br vi foretage en ny harmonisering .
<P>
Det tredje punkt er ogs allerede blevet nvnt .
Jeg kommer ligesom vores kollega Rack fra et transitland , hvor dette sprgsml spiller en srlig rolle .
Vi nsker ikke at forringe konkurrencebetingelserne ensidigt for nogle lande og at forbedre dem for lande som strig eller andre transitlande .
Men jeg mener , at vi br gre alt for at holde transport af farligt gods p et s lavt niveau som muligt , og det i alle lande , hvad enten der er tale om transitlande eller ej .
<SPEAKER ID=44 NAME="de Palacio">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfreren , hr .
Koch , med hans fremragende arbejde og med hans positive samarbejde med Kommissionen , hvad angr forbedring af teksterne og fremlggelse af denne betnkning og dette forslag . Her til sidst er der kun et ndringsforslag vedrrende eksamenskravene for sikkerhedsrdgivere i forbindelse med transport af farligt gods med jernbane eller ad vej eller indre vandveje .
<P>
Vi mener , at samarbejdet , de to institutioners - Parlamentets og Rdets - flles arbejde , er vigtigt , og at det samarbejde , der er med Udvalget om Regionalpolitik , nrmere betegnet med transportgruppen , er glimrende .
<P>
Den flles holdning indeholder praktisk talt alle de ndringsforslag , som Kommissionen har godkendt , den harmoniserer minimumseksamenskravene for sikkerhedsrdgivere , og ved andenbehandlingen kan vi godkende ndringsforslaget vedrrende datoen , som er meget mere realistisk end det , som Kommissionen foreslog til at begynde med , nr man tnker p , at vi allerede har diskuteret dette sprgsml i flere r .
<P>
Jeg vil ogs ganske kort takke for de forskellige medlemmers indlg og sige til Dem , at Kommissionen prioriterer sikkerhed hjt p transportomrdet . Og som hr .
Simpson s rigtigt sagde , kan man aldrig tage processen for givet , for gennemfrt eller for kulmineret . Processen med at udvide sikkerhedsmargenerne , sikkerhedsgarantierne under transport , er en proces , der skal forbedres dag for dag .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs kort komme ind p problemerne med tunnellerne , som hr .
Rack og hr . Swoboda har nvnt , og som uden tvivl for strigs vedkommende er et meget flsomt emne , og derfor skal der gres en indsats for at finde ud af , hvordan deres sikkerhed kan forges .
Ved en af de store ulykker , der er sket for nylig , var det transporterede gods ikke i sig selv farligt .
Margarinen og nogle kilo maling , som i princippet ikke udgjorde nogen risiko , skabte en sand katastrofe .
Derfor m det undersges , hvordan de krav , der kan garantere strst mulig sikkerhed , kan forbedres endnu mere .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at vi m se p sikkerheden inden for alle former for transport .
I denne uge skal vi her have en forhandling om sikkerhed ved stransport p grund af katastrofen med Erika , og i lbet af i r skal vi drfte mlene for sikkerhed inden for lufttransport .
<P>
Men jeg vil sige , mine damer og herrer , at sikkerhed er et prioriteret ml for Kommissionen .
Som jeg vil sige under forhandlingen om Erika , venter vi ikke p , at der sker en katastrofe , fr vi gr en indsats for sikkerhed , vi arbejder derimod med sprgsmlet hele tiden , og disse omstndigheder viser blot , hvor meget det haster med en effektiv lsning af denne type problemer .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke alle , der har deltaget i forhandlingen , og isr ordfreren , hr . Koch .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Transport af farligt gods ad vej
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0104 / 1999 ) af Koch for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 55 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej ( KOM ( 1999 ) 158 - C5-0004 / 1999 - 1999 / 0083 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=47 NAME="Koch">
Hr. formand , rede fru kommissr , kre kolleger , det direktiv , der trdte i kraft den 1. januar 1997 , om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej indeholder nogle overgangsbestemmelser med midlertidig gyldighed , som er forbundet med afslutningen af CEN ' s ( Den Europiske Standardiseringsorganisation ) arbejde med at fastlgge bestemte standarder .
Forsinkelser i CEN ' s arbejde giver nu problemer ved anvendelse af netop dette direktiv .
Isr kan bilag ikke tilpasses i overensstemmelse med den tekniske og industrielle udvikling .
Jeg beklager dette , for vi skal vre aktive , fordi andre ikke har gjort deres arbejde .
For s vidt accepterer jeg det foreliggende forslag til ndring af direktiv 94 / 55 / EF , som str til diskussion i dag .
<P>
Hvis Den Europiske Union ikke foretog sig noget , skulle medlemsstaterne ndre deres nationale retsforskrifter for en kort periode , nemlig indtil CEN havde afsluttet sit arbejde , hvilket ville afstedkomme undvendige omkostninger og usikkerhed .
Den ndring af direktivet , som str p dagsordenen i dag , bevirker alts ingen ndring af den harmonisering af transport af farligt gods , som eksisterer i Fllesskabet .
Den forlnger kun overgangsbestemmelserne ved at udskyde aftalte tidspunkter , den annullerer bestemmelser , der ikke lngere er aktuelle , og den regulerer procedurerne for a ) ad hoc-transport af farligt gods og b ) udstedelse af mindre strenge nationale bestemmelser , isr ved transport af meget sm mngder af farligt gods p lokalt strkt begrnsede omrder .
<P>
Sledes er ndringen af direktivet helt i overensstemmelse med nrhedsprincippet , idet medlemsstaterne fr flere befjelser .
Kommissionen afgr , om medlemsstaterne kan udstede deres egne bestemmelser .
Den stttes i den forbindelse af et ekspertudvalg om transport af farligt gods efter forskriftsproceduren .
De nrmere vilkr for udvelsen af de gennemfrelsesbefjelser , der tillgges Kommissionen , blev reguleret p ny ved Rdets beslutning fra juni 1999 .
Det forslag , som str til diskussion i dag , om en ndring af direktivet om transport af farligt gods ad vej stammer imidlertid fra maj 1999 og kunne sledes ikke tage hjde for den aktuelle komitologiprocedure ( forskriftsprocedure ) .
<P>
De fremsatte ndringsforslag , som blev godkendt enstemmigt af udvalget , vedrrer i to tilflde netop denne ndrede komitologiprocedure .
Vi nsker at sikre , at der henvises hertil allerede i betragtningsgrundene , og at den tvetydigt formulerede frist , inden for hvilken Rdet skal trffe en afgrelse , faststtes til maksimalt tre mneder .
Desuden henvises der til , at det er ndvendigt med en strre gennemskuelighed .
<P>
Et andet ndringsforslag gr det muligt for medlemsstaterne at formulere strengere krav , isr hvad angr vakuumtanke , hvis der fortrinsvis arbejdes eller transporteres ved temperaturer langt under -20  C . Dette er isr i nordeuropiske regioners interesse .
Et sidste ndringsforslag skal bevirke , at anvendelsen af de tanke og tankbiler , der er taget i brug mellem den 1. januar 1997 og det tidspunkt , hvor dette direktiv trder i kraft , ogs er tilladt fremover , hvis de er rigtigt konstrueret og vedligeholdt .
Vel vidende , at dette kun er et lille skridt i retning mod strre trafiksikkerhed , anmoder jeg Dem om at godkende denne betnkning .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , kre kolleger , godt nytr og millennium .
Jeg taler for frste gang p plenarmdet , s det er spndende , nsten lidt som den frste krlighed , men den frste krlighed varede dog lngere end to minutter .
<P>
Jeg vil kort kommentere Kommissionens forslag til ndring af direktivet om transport af farligt gods ad vej .
Det er godt , at dette direktiv udarbejdes nu , for ellers skal medlemsstaterne ndre deres nationale bestemmelser for en meget kort tid , i overgangsperioden , hvilket igen vil medfre undvendige omkostninger og endnu en gang ge folks irritation over bureaukratiet i EU .
<P>
Kommissionens forslag tager imidlertid ikke hjde for alt , f.eks. de nordlige regioners kolde klima .
Sledes har jeg fremsat nogle ndringsforslag , der er vedtaget i vores udvalg , til denne for vrigt udmrkede Koch-betnkning .
Mine ndringsforslag drejer sig om frostbestandigheden af tanke til transport af farligt gods .
Efter Kommissionens forslag er -20C tilstrkkeligt .
Det er svrt ved Middelhavet at forestille sig , at frosten i Lapland nr betydeligt lngere ned .
EU bliver bakket op ogs i Lapland , s lad os huske dem .
Jeg har derfor foreslet frostgrnsen sat ned til -40C . Dette er ndvendigt for at bevare det eksisterende sikkerhedsniveau i de nordlige regioner .
Jeg hber , at der tages hjde for mit forslag ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , hvis De tillader det , vil jeg gerne starte med at udtrykke min respekt for den mde , som De klarede det flyvende skifte i forsdet p under debatten fr .
Efter min mening var det fremragende .
<P>
Til selve emnet : Jeg mener , at Europas borgere skal kunne stole p , at det , som transporteres p Europas veje , jernbaner osv . , hvis der da er tale om farligt gods , er s sikkert som muligt .
Dette direktiv er et bidrag hertil .
<P>
Det , vi gr i dag , er i grunden rgerligt .
Ordfrer Koch , som vi takker for det arbejde , han har udfrt i den forbindelse , har ppeget , at alt egentlig allerede kunne vre kommet et skridt videre , hvis ikke CEN havde forsmt sdan , hvilket giver meget nl i udarbejdelsen og tilpasningen af direktivet .
<P>
Derfor kan vi kun hbe - og vi br beslutte det hele i denne uge - at vi langt om lnge har flles regler for transport af farligt gods ad vej i 2001 , sledes at vi fr retssikkerhed og ogs strre sikkerhed p vores veje p dette omrde .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Messner">
Fru kommissr , hr. formand , jeg vil frst takke hr . Koch for hans betnkning , som efter min mening er fortrffelig , og som jeg nu heller ikke vil fje srligt meget til .
Jeg vil ved denne lejlighed blot ppege , at transport af farligt gods stadig medfrer store problemer ikke kun i Indien , hvorfra jeg netop er kommet , men ogs i EU .
Vi behver bare at tnke p den alvorlige ulykke i Mont Blanc-tunnellen for ca. et r siden - ogs Tauern-tunnellen hrer til her .
Vi mrker , at det stadig kan skabe store vanskeligheder dr , hvor der er naturproblemer - tge , storm , kulde - og isr ogs i de snvre pas i Alperne .
<P>
Jeg plderer generelt for , at farligt gods i hjere grad skal flyttes til jernbanen .
I den forbindelse skal den rigtige lsning for fremtiden tages prventivt med i planlgningen af fremtidige linjer - jernbane eller motorvej .
Tnk p Brenner-basistunnellen , der endnu ikke er blevet diskuteret p en gennemskuelig mde .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs gerne gre opmrksom p og anmode Kommissionen om at tage det serist , at transportproblematikken hrer til EU ' s centrale sprgsml .
Vi skal tale meget mere indgende og vedvarende om , hvordan vi undgr transport , om tung trafik p jernbanen , om road pricing og privatisering af jernbanen for at forbedre funktionaliteten .
<P>
Nr jeg tnker p , at udvidelsen mod st vil give flere problemer , bliver det klart for os alle , at EU ' s trovrdighed fremover ogs mles p , om og hvordan vi fr reguleret trafikken .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , den betnkning , som vi behandler her , medfrer i sig selv ingen store forandringer .
De fleste af ndringsforslagene er af ren teknisk art .
Det er dog vrd at understrege , at hver gang vi tager en sdan beslutning , er det godt ud fra et bredt miljperspektiv , og det er godt , fordi det skaber bedre forudstninger for , at det indre marked kan fungere .
<P>
Rundt omkring i EU transporteres der meget store mngder farligt gods ad vej , vandvej eller med jernbane .
Det er derfor ndvendigt med klare regler for , hvordan dette skal foreg .
P flere og flere omrder indfrer vi flles minimumsregler for medlemslandene .
Det er meget positivt , og det giver anledning til at takke ordfreren , Koch , for det arbejde , som han har udfrt .
<P>
Dette er ogs vigtigt , nr det drejer sig om forudstningerne for det indre marked .
Hvis vi skal f et flles transportmarked til at fungere godt , er det vigtigt , at vi ikke bare har regler , men ogs at disse regler s vidt muligt er flles regler .
<P>
Til sidst vil jeg gerne kommentere en tredje sag , som ogs er vigtig , nemlig et ndringsforslag fremsat af parlamentsmedlem Ari Vatanen .
Forudstningerne er forskellige fra medlemsland til medlemsland .
Ved at godkende dette ndringsforslag tager vi hjde for , at det kan vre meget koldt i de nordlige dele af Unionen .
Dette medfrer , at det er ndvendigt ogs at tage hensyn til , hvordan materiale og emballage pvirkes af kulden .
Hr. formand , det er positivt , at vi i forbindelse med denne ordning ogs kan vre fleksible .
Jeg hber , at Kommissionen kan acceptere denne ndring .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil ikke kun takke hr . Koch , men ogs nstformanden for Kommissionen for , at de begge har bekendt sig s klart og tydeligt til sikkerheden p transportomrdet og til prioriteringen af sikkerheden .
Hr . Koch har udarbejdet en udmrket betnkning , fordi arbejdet i CEN og ogs inden for rammerne af FN ' s konomiske Kommission ikke er blevet udfrt s hurtigt .
<P>
Jeg vil gerne sprge nstformanden , om hun kan sige os i dag , hvordan det str til med hensyn til de to organisationers harmoniseringsbestrbelser , og om EU har mulighed for at fremskynde harmoniseringsbestrbelserne efter s enkle principper som muligt .
For flgende str klart : Selvom vi faststter usdvanlige bestemmelser inden for Den Europiske Union , stopper trafikken ikke ved disse grnser , den overskrider dem .
Derfor er vidtgende , det vil sige regionalt vidtgende bestemmelser helt sikkert meningsfulde .
Hvis kommissren ikke kan gre det i dag , er hun s rede til at sende oplysningerne om situationen og forhandlingerne mellem CEN og Den konomiske Kommission til udvalget skriftligt ?
<SPEAKER ID=53 NAME="de Palacio">
Hr. formand , jeg lyknsker igen hr . Koch med hans arbejde med denne anden betnkning , som p en mde supplerer den forhandling , vi havde i oktober om jernbanetransport .
Vi beklager alle , at Den Europiske Standardiseringsorganisation ( CEN ) ikke har vret i stand til inden for den fastsatte tid at gennemfre den ndring af bestemmelser , der er ndvendig for en passende harmonisering inden for Den Europiske Union .
<P>
Denne forhandling og ndringen af det gldende direktiv giver os mulighed for at inddrage forskellige forhold , som er et udtryk for Europas mangfoldighed .
For et jeblik siden fortalte hr . Vatanen os om temperaturer p under ikke -20  C , men -40  C .
Naturligvis accepterer vi det ndringsforslag , det er helt berettiget , og jeg mener , at det er ndvendigt at inddrage konkrete forhold , der er et udtryk for den klimatiske variation i Den Europiske Union , og som af og til giver sig udslag i konkrete specifikationer og krav , nr der skal tages stilling til standardisering eller karakterisering af teknisk art .
<P>
I forbindelse med hr . Swobodas kommentarer hvad angr aktiviteterne i CEN , vil jeg sige , at vi presser p , for at de fremskynder deres arbejde mest muligt , for det ville vre katastrofalt , hvis vi , p trods af den nye frist , om lidt over et r stod over for de samme problemer , fordi arbejdet ikke var afsluttet .
<P>
Endelig , hr. formand , er der allerede blevet nvnt grundlggende problemer , der retfrdiggr denne ndring af direktivet .
Vi har talt om forsinkelsen i CEN , ndringen af nogle bestemmelser , sammenhngen mellem direktivets tekst og indholdet af bilagene , behovet for strre prcision .
Alle bidragene fra det parlamentariske udvalg og fra ordfreren , hr . Koch , som er kommet til udtryk i forskellige ndringsforslag , nrmere betegnet fire , er blevet godkendt af Kommissionen .
Vi accepterer alts de fire ndringsforslag , som er blevet fremsat .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Samordning strukturfondene / Samhrighedsfonden
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0108 / 1999 ) af Schroedter for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen om strukturfondene og deres samordning med Samhrighedsfonden - Retningslinjer for programmer for perioden 2000-2006 ( KOM ( 1999 ) 344 - C5-0122 / 1999 - 1999 / 2127 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=56 NAME="Schroedter">
Hr. formand , fru kommissr , n , kommissren er der , jeg troede faktisk ikke , at De kom .
Velkommen i Parlamentet !
Kre kolleger , vi kan ikke se bort fra , at gevinsten af det indre marked er koncentreret om de rige regioner , og at det selv dr ikke kommer alle dele af befolkningen til gode .
Hvor lnge nsker vi egentlig at acceptere en udvikling , som sigter mod en voksende klft mellem fattige og rige regioner ?
<P>
Mens arbejdslsheden i de fattige regioner l syv gange hjere end i de rige regioner iflge den femte rapport om situationen i regionerne , taler den sjette rapport allerede om en arbejdslshed , der ligger otte gange hjere , selvom der strmmer midler fra de europiske strukturfonde til regionerne .
Derfor undrer det selvflgelig ikke nogen , at kravet om at anvende midlerne mere effektivt og koncentreret til de europiske ml hjt beskftigelsesniveau og bredygtig udvikling - for blot at nvne nogle - bliver tydeligt allerede under forberedelsen af den nye strukturfondsforordning .
<P>
Parlamentet , men isr medlemsstaterne , krvede i hj grad forbedringer .
Det blev dog ret hurtigt glemt igen , da Kommissionen havde udviklet det nye instrument hertil , retningslinjerne , og nskede at integrere strre forpligtelser i kravet om effektivitet , koncentration og forenkling af forvaltningsstrukturerne ved at anvende de europiske strukturfonde .
Derefter henviste medlemsstaternes regeringer til nrhedsprincippet og ville simpelthen have pengene stillet til rdighed .
Fra topmdet i Berlin i 1999 var der kun retningslinjernes indikative karakter tilbage .
Det forpligter dog i det mindste Kommissionen til kun at godkende de programmer , med hvilke de europiske ml rent faktisk ogs kan ns .
<P>
Selvom jeg tvivler p , at dette indikative instrument virkelig er tilstrkkeligt til at opn effektivitet og koncentration og til virkelig at gennemfre de europiske ml , er det dog en kendsgerning , at retningslinjerne vil komme til at spille en central rolle i forhandlingerne om Fllesskabets stttekoncept .
Hvis det europiske niveau nsker at blive taget alvorligt , skal de det ogs !
<P>
Parlamentet havde ikke mulighed for at g ind p indholdet i retningslinjerne , fordi det frst blev hrt , da lovgivningsperioden for lngst var forbi .
Nu , hvor programmeringsperioden er langt foran , giver det mindre mening at holde alt tilbage .
Derfor koncentrerer jeg mig i min betnkning om instrumentets strategiske karakter i overensstemmelse med udvalget .
<P>
For det frste prver betnkningen virkningen af selve instrumentet .
For det andet afslrer den manglerne i Kommissionens dokument .
F.eks. blev partnerskabet ganske enkelt glemt i den centrale del af strukturfondene .
Det centrale princip , som opfordrer medlemsstaterne til , at der p stedet udarbejdes programmer sammen med kommunerne og regionerne , men ogs sammen med de lokale aktrer , konomiske og sociale forbund , ngo ' er , fagforeninger , arbejdsgiverforeninger , kvindesammenslutninger , grsrodsbevgelser , beskftigelsesinitiativer , sger man forgves efter i dokumentet .
<P>
Sprgsmlet om , hvorfor det blev glemt , er ikke blevet besvaret endnu .
Her stiller Parlamentet centrale krav .
Det forventer af Kommissionen , at den kun godkender de programmer , som er opstet i et sdant partnerskab .
Det undrer mig dog , kre kolleger fra Den Konservative Gruppe , at jeg ganske pludselig finder ndringsforslag , hvor man nsker at annullere det decentrale initiativ .
Jeg kan kun sige : G ud i Deres regioner med dette , og forklar Deres vlgere , hvorfor det europiske princip om decentralisering ikke skal realiseres i regionerne .
Jeg kan sige Dem , at De ikke vil slippe helt godt fra det .
<P>
Det kan ikke vre rigtigt , at vi aftaler principper her , og nr det handler om gennemfrelsen , gr enhver alligevel , hvad han vil .
I den forbindelse endnu en bemrkning til regeringen i mit land , hvor man ganske enkelt nsker at ignorere den horisontale fllesskabspolitik vedrrende miljbeskyttelse og mener , at FFH-linjen ikke behver at blive gennemfrt .
Jeg synes , at det er godt , at Kommissionen holder fast her .
<P>
Hermed indleder jeg det sidste punkt .
Retningslinjerne skal vre en konkret gradmler for , om artikel 1 i forordningen gennemfres i praksis .
Jeg forventer af Kommissionen , at retningslinjerne , som skaber tilstrkkelig fleksibilitet , reelt er mlestok for forhandlingerne .
Vi reprsenterer den europiske holdning .
Det vil sige , at der skal tages lige s meget hjde for bredygtighed i transportpolitikken som for andelen af kvinder i sttten samt for den kendsgerning , at ethvert program ogs faststter globaltilskud , og at det dermed bliver muligt med en bredygtig udvikling i byerne og modelprojekter i landdistrikterne .
<P>
Jeg forventer , at det er resultaterne af fllesskabets stttekoncepter , og at De ikke igen giver op her .
For hvordan skal vi ellers opn , at arbejdslshedstallet falder , hvis vi igen venter , hvis vi igen forsger at imitere her ?
Vi kan ikke vente !
Det er de sidste r , hvor vi kan gennemfre den europiske strukturpolitik i denne hje finansieringsgrad .
Herefter kommer der mange lande til , og s skal vi skabe endnu bedre , mere effektive og koncentrerede strukturer .
Og det er frst begyndelsen .
<P>




Derfor forventer jeg af Kommissionen , at den tager Parlamentets krav i forhandlingerne alvorligt , og at den virkelig realiserer den europiske holdning p dette omrde og sledes endelig giver en progressiv regionalpolitik en chance .
<SPEAKER ID=57 NAME="Evans, Jonathan">
) Hr. formand , det er en srlig glde for mig at holde min frste tale i Europa-Parlamentet om noget , der betragtes som det vsentligste sprgsml inden for den del af Det Forenede Kongerige , som jeg reprsenterer her i Parlamentet , nemlig Wales .
<P>
En stor del af Wales har , som mange ved , opnet status som ml 1-omrde under programmet om strukturfondene .
Det er helt klart , at mange i Wales forventer , at det europiske strukturfondsprogram vil afhjlpe nogle af de problemer , som vi utvivlsomt vil mde .
Der er stigende fattigdom i Wales , endnu mere end i 1997 .
Afgrunden mellem rige og fattige vokser .
Derfor hber vi med strukturfondsprogrammet ikke blot at opn en industriel omstrukturering , men ogs en mere overordnet forbedring af hele det konomiske fundament inden for det pgldende omrde .
<P>
Det , der er meget skadeligt for os , er opfattelsen af , at stttten fra strukturfondene skyldes regeringens succes .
Det er desvrre en srgelig erkendelse af de store vanskeligheder , som Wales oplever .
Derfor nsker jeg at fremhve nogle af de sprgsml , som jeg mener , at Kommissionen skal fokusere mest p .
<P>
Vi forventer , at Kommissionen tager sig af sprgsml i forbindelse med additionsprincippet .
Vi er utilfredse med , at tallene p en eller anden mde har vret skjult i tallene for Det Forenede Kongerige .
Vi forventer endvidere , at Kommissionen ogs sikrer , at der er " matched funding " til projekterne .
Vi hber , at Kommissionen vil udfordre den britiske regering for at sikre , at den private sektor , der helt sikkert m vre den strste aftager af strukturfondsudgifter , inddrages p planlgningsstadiet .
Endelig anmoder vi om , at Kommissionen sikrer , at pengene fra strukturfondene anvendes p en gennemsigtig mde .
Alt for meget af det , der foregr i Parlamentet , er uigennemsigtigt .
P dette omrde tror jeg , at Kommissionen kan vre en rigtig god ven for Wales .
<SPEAKER ID=58 NAME="Seppnen">
Hr. formand , vores udvalg behandler disse sager ud fra mange forskellige aspekter , og frst taler jeg om aspektet forskning .
Vi mener , at det er meget positivt , at ordfreren har taget forslaget fra vores udvalg om , at forskningsinfrastrukturen udbygges navnlig i samhrighedslande , ved at hjskoler og lreanstalter placeres , sledes at de i hjere grad kan komme indbyggerne i de mindre udviklede regioner til gode og gre det lettere for veluddannede at blive boende p deres hjemegn , med i sine egne konklusioner .
Dette er muligt gennem offentlige foranstaltninger , og den type decentralisering af de hjere uddannelser er uden tvivl gavnlig politik for at opn en mere ligelig udvikling .
<P>
Et andet aspekt , som vi gerne vil ppege navnlig ud fra industripolitiske synspunkter , er , at vi gerne ville have haft , at Kommissionen ved planlgningen af samordning af strukturfonden og Samhrighedsfonden tager mere hensyn til pvirkninger fra vkst i anvendelsen af tjenester , elektronisk handel og Internet .
Tidligere var fattigdom og rigdom i hjere grad afhngig af erhvervsstrukturer .
De regioner , hvor der var arbejdspladser i industrien , var rige , men i dag er disse regioner mske blevet til en belastning og er eventuelt fattige , s der ogs skal investeres i nye erhvervsomrder , skaldt elektronisk produktion og serviceproduktion , for de er fremtidens erhvervsomrder .
Dette har udvalget , som udarbejdede betnkningen , efter min mening ikke taget tilstrkkeligt hjde for i sin egen betnkning , s p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi ppeger jeg dette for Kommissionen .
<P>
Til sidst havde vi som energiudvalg et nske om , at sttten til vedvarende energikilder fra midlerne i Samhrighedsfonden og fonden til regionaludvikling var mere fremhvet , og at de den vej ved samordning kan ge anvendelsen af vedvarende energiformer , sledes at disse rigelige midler kan kompensere for energiprogrammernes utilstrkkelige finansieringsressourcer .
<SPEAKER ID=59 NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Schroedter for hendes arbejde i forbindelse med betnkningen og forklare kollegerne , at jeg taler p vegne af min kollega , fru Flautre , som har fulgt dette for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , men som desvrre er syg .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p ndringsforslag 1 og 2 , som blev godkendt af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , men ikke af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Disse ndringsforslag omhandler socialkonomi og behovet for at yde social risikokapital og sttte lokale ordninger konomisk for at udvikle beskftigelsesmuligheder og styrke social samhrighed .
<P>
Parlamentet har tidligere opfattet socialkonomien som en vigtig potentiel faktor til get beskftigelse .
ndringsforslagene afspejler ogs Parlamentets opfattelse af , at social udstdelse er et alvorligt sprgsml , der br behandles konstruktivt .
Vi hber , at de personer , der overvejer at forkaste ndringsforslagene , har meget tungtvejende grunde , som de kan forklare Parlamentet og de borgere , som sger beskftigelse .
<P>
Fru Flautre henledte i sin betnkning ogs opmrksomheden p et omrde , hvor der er katastrofal mangel p - og kolossalt behov for - samordning .
Kommissionens forslag henviser til de fire beskftigelsessjler og de fire aktionsomrder for Den Europiske Socialfond .
Men mangelen p specifikke retningslinjer er srlig beklagelig , da iden om at kde sttte fra Den Europiske Socialfond sammen med beskftigelsesstrategien vil f virkning for frste gang i programmet for 2000-2006 .
Man kan sige , at mangelen p retningslinjer giver det indtryk , at Kommissionen heller ikke har nogen id om , hvordan man opnr maksimal samordning mellem sttten fra Den Europiske Socialfond , der skal gennemgs efter 3 1 / 2 r , og medlemsstaternes rlige nationale planer for beskftigelse .
Vi hber , at Kommissionen kan forsikre os om , at der er tale om en forglemmelse , som nu tages op p en konstruktiv mde .
<SPEAKER ID=60 NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det forslag , som Kommissionen under udvelse af sit mandat har forelagt , er et fornuftigt udgangspunkt for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Men jeg vil gerne her fremhve , at dette udgangspunkt gr os opmrksomme p de udfordringer , som vi str over for : at fastholde befolkningen i landomrderne under de igangvrende forandringer i de forskellige erhverv , fordi landbrugets betydning som indtgtskilde i landbrugssamfundet konstant mindskes .
Dette i forening med de mangelfulde infrastrukturer og serviceydelser samt meget begrnsede og i bedste fald ssonbestemte og lidet varierede beskftigelsesmuligheder forstrker afvandringen i landomrderne .
Flgerne lader ikke vente p sig .
Det er de unge , der forsvinder , de fr uddannelser og finder arbejde uden for landomrderne , hvilket har en ugunstig indvirkning p disse omrder .
<P>
Denne mangel p infrastrukturer er ogs en hindring for , at virksomheder etablerer sig , og at der kan opst nye arbejdspladser .
Det br ikke glemmes , at landbrugsomrderne udgr nsten 4 / 5 af Den Europiske Unions omrde .
Landbruget tegner sig kun for 5,5 % af beskftigelsen i EU .
Hertil kommer , at tre fjerdedele af landmndene er deltidsbeskftigede og har behov for solide supplerende indtgter .
<P>
Et af de vigtigste og mest betydningsfulde ml , som vi skulle sttes os i Den Europiske Union , er derfor at gre en indsats for at oprette nye arbejdspladser i landomrderne , som ikke er af landbrugsmssig art , p omrder som turisme i landbrugsomrder , sport , kultur , genoprettelse af kulturarv , etablering , omdannelse af virksomheder , nye teknologier , tjenesteydelser osv . Selvom landbruget ikke lngere er hovedaktiviteten , er erhvervet fortsat af vsentlig betydning , ikke kun nr det glder om at hindre en konomisk og social oplsning i landbrugsomrderne og opsten af nye spgelsesbyer , men fordi landmndene spiller en vigtig rolle for forvaltningen af territoriet , opretholdelsen af biodiversiteten og beskyttelsen af miljet .
<P>
Derfor g vi ind for en landbrugspolitik og en politik til udvikling af landdistrikterne , der hnger sammen med de ml , som vi har angivet , og vi gr ind for , at landdistrikterne i begyndelsen af det 21. rhundrede br vre konkurrencedygtige og alsidige i landbrugsmssig forstand og samtidig give plads til forskellige andre aktiviteter .
<P>
Det er vsentligt at prioritere overordnede kriterier for den fysiske planlgning og for befolkningsbalancen og at tage hensyn til de konklusioner , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er net frem til p fem centrale omrder , som kun delvist er blevet inddraget af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme i punkt 16 og 17 .
<P>
Jeg vil slutte af med at bede Kommissionen om at tage disse fem punkter i betragtning , nr konklusionerne om de fire sjler skal fastlgges , for jeg mener , at fastholdelsen af befolkningen i landdistrikterne br vre et af Den Europiske Unions prioriterede ml .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil indlede mit indlg med at takke for det arbejde , som fru Schroedter , ordfreren , har udfrt .
Jeg synes , at det er et meget veludfrt arbejde .
Og desuden vil jeg ogs takke hende for hendes vilje til dialog med resten af de politiske grupper , nr der skulle findes kompromisformuleringer i forbindelse med strmmen af ndringsforslag , mske flere end forventet , men de afspejler i virkeligheden betydningen af den betnkning , vi behandler .
<P>
For os er det vigtigt , at Kommissionen tager hensyn til de konklusioner , der vedtages i Parlamentet , som minimum nden i dem , for p dette niveau kunne det synes , som om vi her udfrer et nytteslst arbejde , ren retorik .
<P>
Men sandheden er , at vi mener , og det afspejles ogs i indholdet af konklusionerne , at Kommissionen skal tage hensyn til det , der vedtages i Parlamentet , hovedsagelig med henblik p midtvejsrevisionen af disse retningslinjer .
<P>
I vores ndringsforslag har vi givet udtryk for den betydning , det har for os , at der skabes den ndvendige synergi mellem strukturfondene , Samhrighedsfonden og EF-initiativerne , sledes at de anvendes optimalt , med strst muligt udbytte , i forbindelse med den fremadskridende nedbrydning af uligheder mellem regioner og skabelsen af arbejdspladser , som , nr alt kommer til alt , er de to vigtigste ml med de fonde , vi taler om .
<P>
Og for at opn en hurtigere og mere effektiv fremdrift i forflgelsen af disse ml , mener vi , at det er ndvendigt , at de , der skaber arbejdspladser , de driftige og de , der i virkeligheden skaffer de nye kilder til beskftigelse , nemlig ivrkstterne , inddrages i dette initiativ .
Isr de sm og mellemstore virksomheder skal inddrages i fordelingen af disse midler .
Hvis det ikke bliver sdan , hvis ivrkstterne fler sig udenfor , hvis ivrkstterne ikke inddrages , ikke kun i forvaltningen , men ogs i modtagelsen af disse midler , vil vi vre get glip af en mulighed for at n vores ml hurtigere .
Det er ogs , for at vi kan n vores ml , for at vi kan overvinde ulighederne mellem regionerne og finde kilder til beskftigelse , vigtigt at satse strkt p ny teknologi , transport- og kommunikationsnet og vedvarende energi .
Og alt det - vel at mrke - med inddragelse af den private virksomhed , som ved en indsats i fllesskab med de offentlige myndigheder , hvor de supplerer hinanden og aldrig forhindrer eller udelukker hinanden , er den , der skaber velstand i samfundet og nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , det er min pligt at minde min kollega , hr . Evans , om , hvorfor Wales faktisk har opnet status som ml 1-omrde .
rsagen er hans eget konservative partis tvivlsomme politik .
Lad mig ogs minde ham om , at hans partileder , hr . Hague , overtrdte samtlige regler om additionsprincippet , da han var minister for Wales , og at dette gav anledning til et alvorligt brev fra kommissionr Wulf-Mathies vedrrende krav til regulering .
Jeg kan fortlle , at den britiske regering er opmrksom p kravene om regulering i forbindelse med additionsprincippet og ml 1 .
Jeg vil foresl , at hr . Evans lser bestemmelserne .
<P>
Min gruppe har udarbejdet omfattende ndringsforslag til begge betnkninger til forhandling i dag .
Jeg vil gerne fokusere p vsentligheden af retningslinjerne .
Mlet er at etablere rammer og vrktj til sttte og forbedring af konomisk reaktivering , at f den mest effektive udnyttelse af ressourcer inden for det bredest mulige partnerskab og at hjlpe disse regioner p fode igen , s de kan kobles fra den regionale respirator .
<P>
Det er vigtigt at identificere kvalifikationer og potentiale for vores regioner i den hjteknologiske sektor .
Det er srlig vigtigt i lyset af rapporterne i medierne om , at Europa er ved at tabe terrn til USA inden for fremtidens hjteknologiske industrier .
<P>
Erfaringer med tidligere programmer kan ogs vise os , hvordan retningslinjerne ikke skal vre .
De skal ikke skabe yderligere bureaukrati .
De skal ikke medfre ndring af prioriteter og politikker halvvejs gennem projektet med resulterende forsinkelser og underforbrug , isr i lyset af det nye budgetkrav .
<P>
Gennemfrelsen af retningslinjerne kan ikke overlades til personlig fortolkning af tilfldige medarbejdere , hverken i Kommissionen eller i den offentlige tjeneste .
Der skal vre intern sammenhng i Kommissionens generaldirektorater med behrig hensyntagen til Kommissionens programmers specifikke lokale og regionale aspekter .
<P>
Konklusionen m vre , at vi skal gre en indsats for , at retningslinjerne er vidtrkkende , vejledende og fleksible for at sttte vores programledere og brugere og f maksimalt udbytte af vores nye reaktiveringsomrder .
Hvis vi kan skabe en nd af foretagsomhed i vores fattige og struktursvage regioner , kan vi efterhnden f genskabt et milj , der tiltrkker store investorer , og det er nglen til fremtidig succes .
Sdan vil vi mle retningslinjernes succes : Om EU ' s regionalpolitik med gode og prcise retningslinjer kan skabe nye muligheder og gre det muligt for fattige og struktursvage regioner at bidrage til vkst og velstand i EU .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , kre medlem af Kommissionen , kre kolleger , jeg takker fru Schroedter for en god betnkning .
Hun har sat sig godt ind i sagen og taget meget godt hensyn til de talrige ndringer , der er foretaget i betnkningen under udvalgsbehandlingen .
Ordfreren har ogs helt rigtigt konstateret , at Parlamentet ikke er blevet hrt i tide med hensyn til retningslinjer .
Nu er man kommet meget bagud i sagen .
Forhbentlig kan Parlamentets holdninger imidlertid stadig vre til hjlp ved midtvejsevalueringen af programmerne og ved den praktiske gennemfrelse .
Med hensyn til tidspunktet er betnkningen under behandlingen blevet for omfattende .
Der er indsamlet detaljer og ogs sdanne aspekter , som allerede har vret fremlagt ved tidligere betnkninger .
I denne fase er det vigtigst at koncentrere sig om at vurdere , hvordan Unionens regionalpolitik kan styres , uden at glemme , at det er hensigten at udjvne de regionale uligheder .
<P>
Vores gruppe vil gerne ppege subsidiaritetsprincippet , medlemsstaternes ansvar , og hvor vigtigt det er , at de lokale aktrer deltager i udarbejdelsen og gennemfrelsen af programmerne .
Det er specielt vigtigt at inddrage de sm og mellemstore virksomheder i planlgningen og gennemfrelsen af programmerne .
Vores gruppe mener ogs , at det er vigtigt at tage mere hensyn til oversiske og perifere omrder , og vil gerne ge vekselvirkningen mellem byer og landdistrikter .
Vi er imod et overdrevet formynderskab fra Unionen og medlemsstaters centralforvaltning og krver reducering af bureaukrati , der har fet fodfste i udarbejdelsen og gennemfrelsen af programmerne .
Effekten af projekter , der er gennemfrt ved hjlp af unionssttte , svkkes ofte ved en langsom beslutningstagning og kompliceret forvaltning .
Der er ofte bevilget midler til projekter , som ikke har vret til varig nytte for regionen .
Projekterne skal have hjere effektivitet , strre fleksibilitet og give bedre resultater .
<P>
Det har vret interessant i forbindelse med udarbejdelse af betnkningen at fre forhandlinger om Unionens regionalpolitik i almindelighed .
For os nye medlemmer var det frste gang , og dette er en meget interessant proces .
Betnkningen er rigtig god , og vores gruppe bakker den op .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , som bevis p , at Parlamentet endnu ikke har overstet stadiet som rdgivende og underordnet institution , kan den fremragende betnkning af Elisabeth Schroedter fra min gruppe ikke n frem til plenarforsamlingen , fordi planerne for regionaludvikling for perioden 2000-2006 for omrderne i ml 1 allerede har ligget i flere mneder i Kommissionens kabinetter .
<P>
Nr man tager dette i betragtning , br vi under alle omstndigheder fra Parlamentets side krve , at fllesskabsstttereglerne for den omtalte periode , fr de bliver vedtaget , bliver undersgt og sendt til forhandling her i Parlamentet netop i lyset af de retningslinjer , som vi i dag har fet forelagt , for vi finder det meget vigtigt , at de er i stand til at skabe beskftigelse i de fattigste eller mindst udviklede regioner , idet vi ogs skal bidrage til at ndre de negative tendenser for de eksisterende uligheder i det europiske samfund , og for at vi fr et mere retfrdigt Europa .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , vi m aldrig glemme , at det overordnede og strategiske ml med strukturfondene og Samhrighedsfonden og med deres samordning er at opn konomisk og social samhrighed .
Vi er forpligtede til at deltage i udarbejdelsen af retningslinjerne og ogs i evalueringen af resultaterne .
Og det er , fordi vi er borgernes reprsentanter i Borgernes Europa og ikke kun i et staternes og regionernes Europa .
<P>
Vi kan konstatere , at fondene er en ndvendig , men ikke tilstrkkelig , betingelse for at opn konomisk og social samhrighed .
Hvis vi som eneste indikator tager bruttonationalproduktet pr. indbygger , kan vi tage fejl .
Nogle kolleger har allerede talt om arbejdslshed , om faldet i befolkningstallet .
Det er ndvendigt at undersge et antal indikatorer , der giver os mulighed for at se tilstanden og udviklingen i regionale samfund , som er drligere stillet end andre .
Af nogle betnkninger , som er blevet forelagt i Parlamentet i dag , fremgr det klart , at de 25 mest gunstigt stillede europiske regioner har fem gange mindre arbejdslshed end de 25 mindst gunstigt stillede regioner .
Det forpligter Europa-Parlamentet , kommissren og Kommissionen til at handle beslutsomt og strategisk .
<P>
Jeg er enig i , at Europa-Parlamentet ikke har haft mulighed for - eller ikke har givet sig mulighed for , fordi det var i slutningen af valgperioden - at tale om retningslinjerne .
Men jeg mener ikke , at betnkningen kommer for sent .
Vi har brug for en samlet overvejelse , for at de nye ml 1-programmer og planerne for regionaludvikling , som er blevet udarbejdet , fr retningslinjerne er operative , kan revideres og vurderes ordentligt .
Det er ndvendigt at koordinere programmerne for de forskellige ml . Vi er alle enige om at anmode om , at Parlamentet midtvejs i disse programmers afvikling , nr evalueringen af retningslinjerne skal gennemfres , kan vre medaktr , for vi er borgernes reprsentanter .
Borgerne kan ikke acceptere , at Den Europiske Union trffer beslutninger p en mde , som i det mindste tilsyneladende er bureaukratisk .
De har brug for , at den politiske dimension fungerer , at der er ansvarsbevidsthed , at der er kommunikation med borgerne .
Det er det , vi i dag beder kommissren om .
Jeg vlger at tro , at han p baggrund af sin tidligere erfaring som regional formand vil vre enig i at foresl nogle indikatorer og en strategi til fordel for den konomiske og sociale samhrighed og ikke kun for produktiviteten .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , jeg sttter betnkningens vsentligste forslag vedrrende administrationen af strukturfondene og Samhrighedsfonden for perioden 2000-2006 samt betnkningens vsentligste henstillinger , som omfatter flgende : Der skal altid vre integrerede tiltag i forbindelse med anvendelsen af EU ' s struktur- og Samhrighedsfond .
Det betyder , at der skal vre et omfattende partnerskab mellem lokale myndigheder og nationale regeringer med hensyn til anvendelsen af disse fonde .
<P>
Medlemsstater anmodes indtrngende om at lgge strre vgt p integrerede strategier til at genoplive forholdet mellem byomrder og landdistrikter .
Det sidste punkt er af stor betydning .
Selvom byfornyelse er meget vigtigt , skal der i vores politikker altid vre en balance mellem byfornyelse og udvikling af landdistrikter .
Vi nsker ikke et Europa , der kun bestr af byer .
<P>
Strukturfondene har spillet en vigtig rolle i udviklingen af bde byomrder og landdistrikter i lande i randomrderne , hovedsagelig gennem opgradering af veje , vandbehandling og transportnet .
Denne proces vil fortstte i overensstemmelse med retningslinjerne for udgifterne fastsat af EU-lederne p topmdet i Berlin sidste r og stttet af Parlamentet under mdeperioden i maj .
<P>
De vigtigste EU-programmer i 1989 , 1993 , 1994 og 1999 har bestemt medvirket til forbedringen af den konomiske konkurrenceevne hos lande i randomrderne og ml 1-omrder i Europa .
Det vigtigste nu er at konsolidere og fastetablere alle fremskridt , der hidtil er opnet .
Det vil sikre , at lande i randomrderneog de ultraperifere regioner - de fattige regioner i Europa - kan fungere tilfredsstillende i den nye eurozone og i det evigt voksende indre marked , hvor der er fri bevgelighed af varer , personer , tjenester og kapital .
<P>
Afslutningsvis br vi huske , at Den Europiske Socialfond har spillet en vigtig rolle i forbindelse med at hjlpe de mindre privilegerede i vores samfund , mens de vigtigste infrastrukturprojekter har vret stttet af Den Europiske Fond for Regionaludvikling og Samhrighedsfonden .
Den Europiske Socialfond har forbedret vores regionale institutioner , finansieret vores efteruddannelsesprogrammer og ivrksat omfattende ordninger til bekmpelse af ungdoms- og langtidsarbejdslshed , sttte til personer , der har forladt skolen tidligt , samt hjere standarder for lse- og skrivefrdigheder hos voksne .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
( PPE-DE ) , formand for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
( EL ) Hr. formand , jeg har mange gange fr i tiden vret uenig med ordfreren om , hvordan man skal beskftige sig med sprgsmlene vedrrende regionalpolitikken , men denne gang er jeg enig med hende .
Jeg ved ikke , om det vil tilskynde hende til at fortstte i samme retning , men jeg vil under alle omstndigheder gerne lyknske hende .
<P>
En anden ting , som jeg ogs gerne vil sige , er , at vi som ordfrere for den generelle forordning ville foretrkke , sdan som vi har bedt fru McCarthy om , hvis retningslinjerne blev tilfjet forordningen som et bilag .
Desvrre er dette ikke sket , men det er ikke hr .
Bernis ansvar , det skyldes den tidligere Kommission .
Jeg forklarer dette for at gentage Parlamentets indstilling .
<P>
Det tredje , som jeg gerne vil ppege , er , at vi generelt er enige i retningslinjerne , for s vidt de ikke strider mod de bemrkninger , som vi er fremkommet med .
De udgr en betydelig hjlp til medlemsstaterne . Og jeg vil isr gerne betone den vgt , som udvalget lgger p bredygtig udvikling , forgelse af beskftigelsen med vgt p lige muligheder samt p transportsprgsmlene .
Personligt er jeg i hvert fald fuldstndig enig .
Nr det er sagt , vil jeg gerne som bo udtrykke min bekymring over , at man undervurderer udviklingen p erne .
Man tillgger dem ikke den vgt , som man burde , og det er ikke frste gang , at det sker .
Det er en gammel historie i de fem r , hvor jeg har vret medlem af Parlamentet , og jeg har berrt dette emne gentagne gange .
Hr. kommissr , vi vil blive ved med at berre det , for det str i artikel 158 , stk . 1 , i Amsterdam-traktaten , som taler om en samlet politik for erne .
Flgelig m Kommissionen nu undersge dette specifikke sprgsml .
<P>
Desuden , hr. kommissr , er tiden nu endelig kommet til at gennemfre disse programmer , alts m medlemsstaterne ogs ptage sig deres ansvar og gre deres arbejde godt .
Hvad angr os her i Parlamentet , vil jeg gerne erindre om , at der findes en adfrdskodeks mellem Parlamentet og Kommissionen , som blev underskrevet i maj .
Jeg er absolut sikker p , at denne kodeks vil blive overholdt , og at Parlamentet bliver orienteret om hele udviklingen af og detaljerne i programmernes gennemfrelse .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det halvandet minut , jeg har til min rdighed , vil jeg frst og fremmest bruge til at lyknske vores kollega Schroedter .
Der er sikkert mange , der allerede har gjort det , men det er fuldt ud fortjent , for hun har vret srdeles ben og lydhr over for forskellige forslag , og det er min opfattelse , at hendes modtagelighed har givet betnkningen den kvalitet , som vi ser i dag .
<P>
Jeg vil tilslutte mig hendes beklagelse over , at Europa-Parlamentet p en mde er sprunget p den rullende vogn med hensyn til disse retningslinjer , eftersom forhandlingen med staterne i dag er p et s fremskredent stadium , at man ikke m tro , at denne betnkning vil have en omgende virkning , hvilket jeg beklager dybt .
Derfor mener jeg , at man br foregribe begivenhedernes gang og udarbejde retningslinjer for midtvejsrevisionen i 2003 eller endda pvirke den anden programperiode , der kommer efter 2003 .
Jeg vil gerne med f ord sige , at vi nu gr ind i programperioden 2000-2006 , som ikke m blive en rutineperiode af den enkle og gode grund , at vi str over for to store udfordringer .
<P>
For det frste en harmonisering af de nationale politikker med hensyn til fysisk planlgning og regional udvikling .
Bistand alene er ikke nok til at skabe udvikling , nr infrastrukturen og det offentlige svigter .
Vi m sledes stille os selv det afgrende sprgsml : Hvordan kan vi srge for , at Unionens politikker og de nationale politikker med hensyn til fysisk planlgning danner en helhed .
<P>
For det andet udvidelsen , som naturligvis vil f betydelige budgetmssige og geografiske konsekvenser .
Dette er to arbejdsomrder , som jeg opfordrer kommissren til at beskftige sig med , og som jeg anmoder om , at han indvier os i .
<P>
Endelig vil jeg gerne - midt i denne periode med naturkatastrofer - rejse sprgsmlet om strukturfondenes anvendelse .
Vi ved , at det er op til staterne at fordele en del af bevillingerne .
Vi m undg - som der er tendens til i staterne - at Europa forsvinder fuldstndigt .
I dag beskyldes vi i meningsmlingerne og i pressen for at vre fravrende , selvom vi rent faktisk finansierer en stor del af de nationale indsatser .
Jeg mener , at vi skal blive bedre til at sige det hjt og tydeligt .
Jeg mener ogs , at vi m indfre en information eller krve af staterne , at de informerer om den europiske sttte , hver gang den mobiliseres for at udbedre skader , der skyldes naturkatastrofer eller ulykker .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , den prioritet , man giver de finansielle og monetre kriterier , ger den stigende ulighed i alle henseender .
F.eks. mener franske eksperter , at det mest sandsynlige forlb i dag er en forgelse af de regionale forskelle i alle medlemslandene .
Imidlertid har strukturfondene bidraget til at bremse denne proces .
Vores projekt om et Europa , der er koncentreret omkring opfyldelsen af de sociale behov , sigter mod en harmonisering af landene p hjt plan med hensyn til levevilkr .
En gennemfrelse heraf vil ganske givet forudstte en udvidet anvendelse af omfordelingsinstrumenter som strukturfondene .
<P>
Vi foreslr navnlig en enhedskapitalskat , som vil gre det muligt at forsyne de fonde , der anvendes med henblik p harmoniseringen af de sociale sikringssystemer og arbejdstidsnedsttelsen i hele Europa .
Men Kommissionen , der skulle fremlgge retningslinjer , gr dette modstrbende og vagt .
Den i dag fremlagte betnkning stter politik i centrum igen .
Den er et skridt mod en bredygtig beskftigelses- og udviklingspolitik .
Derfor stemmer vi for den .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske ordfreren med det glimrende arbejde , hun har udfrt .
I de kommende r har Europa , som nu str over for udfordringen fra globaliseringen og fra udvidelsen med stlandene efter min mening mere end nogensinde behov for nogle egnede og prcise retningslinjer for planlgningen og relanceringen af sin konomi .
I den forbindelse m Europa som helhed og de enkelte medlemsstater hver for sig udnytte deres midler og muligheder bedst muligt , hvilket sledes ogs glder de strukturfonde , der str til rdighed .
For at kunne gre dette er det ndvendigt med en Kommission , som ikke blot har gode hensigter , men som ogs skaber strre klarhed i sine retningslinjer og gr den strst mulige indsats for at kontrollere medlemsstaternes anvendelse af disse midler .
<P>
F.eks. har Italien i de senere r haft problemer med anvendelsen af strukturfondene , hvilket navnlig har skyldtes for meget bureaukrati , utilstrkkelig information samt en ringe inddragelse af de konomiske og sociale aktrer p lokalplan .
<P>
Der er sledes to punkter , som jeg gerne vil henlede Kommissionens opmrksomhed p .
For det frste er det ndvendigt at gre bedst muligt brug af samrdsproceduren som metode til koordinering og til inddragelse af alle de lokale og regionale aktrer i beslutningerne , netop for at undg ubalance og uligheder .
For det andet er det ndvendigt med en sand forenkling af og gennemsigtighed i de administrative processer , som alt for ofte er undigt lange og s komplekse , at det gr ud over adgangen til fondene , hvilket navnlig de sm og mellemstore europiske virksomheder beklager sig over .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , hr. formand , at det er ret alvorligt , at der i Kommissionens meddelelse er gjort s lidt ud af de regionale og lokale beskftigelsespagter og ikke mindst af metoderne til bekmpelse af arbejdslsheden blandt kvinder og unge .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Bradbourn">
Hr. formand , jeg fler som min kollega , hr . Evans , en srlig glde over at kunne holde min frste tale i Parlamentet om dette meget vigtige sprgsml , isr da jeg reprsenterer en del af Det Forenede Kongerige , West Midlands , som tidligere har haft glde af ml 2-sttte .
Men betnkningen til forhandling i Parlamentet i aften er et frsteklasses eksempel p , hvordan vi , hvis vi ikke passer p , skaber ider , der lyder fantastiske , men som ikke har den forndne substans til at gavne de relevante personer .
<P>
Hensigten med betnkningen er god , men den mangler - som s ofte i forbindelse med disse sprgsml - tydeligt ml og grundlag for handling .
Derfor foreslr min gruppe og jeg tre vigtige ndringsforslag og tilfjelser til teksten , ikke for at fjerne noget fra forslaget , men for at gre det mere relevant for de personer , som det henvender sig til .
<P>
Jeg vil gerne forklare vores tankegang .
Vi er frst og fremmest optaget af den rette anvendelse af strukturfondene og Samhrighedsfonden .
Tidligere erfaringer viser , at vi som valgte reprsentanter for de europiske skatteydere br og skal krve konomisk redelighed og gennemsigtighed i fordelingen og revisionen af disse midler . Derfor nsker vi med vores ndringsforslag og tilfjelser at " f noget for pengene " i forbindelse med uddeling af midler .
<P>
Endvidere ser vi alt for ofte , at store belb bruges p projekter , hvis udbytte ndvendigvis vil vre uklart i begyndelsen af programperioden .
Men der er ingen effektive mder , hvorp man kan afslutte et projekt , der ikke er en succes , i midten eller afslutningen af perioden .
Vores tilfjelser indeholder derfor en anmodning om praktisk mulige afslutningsstrategier , s vi ikke blot fr den forndne sikring mod fortsatte omkostninger , der oftest plgges skatteyderne , men ogs undgr at smide penge ud af vinduet .
<P>
Endelig anmoder vi om en ndring af balancen og metoden til fordeling af midlerne .
Der br fokuseres mere p den private sektor , som kan skabe konomiske realiteter som et perspektiv i sttteligningen .
I forbindelse med udvlgelsen af de projekttyper , der stttes , skal der fokuseres mindre p sm indtgtsbaserede projekter , der er vanskelige at overvge , og mere p kapitalordninger , hvor fordelene i de fleste tilflde er tydelige .
P den mde mindskes det ofte fremhvede behov for gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af disse fonde og fristelsen til i det lange lb at trkke undvendigt p skatteyderne i de omrder , hvor sdanne projekter forefindes , og Europa-Parlamentet kan vise , hvor alvorligt det ser p behovet for en sdan reform .
<P>
Hvis disse ndringer til betnkningen stttes af Parlamentet i dag , mener jeg , at vi vil vre endnu et skridt nrmere opnelsen af de historiske mlstninger , som fondene blev etableret med henblik p , nemlig - konomisk - sttte af Den Europiske Unions drligt stillede omrder , der har behov for at opn en anstndig levestandard , ikke ved at vi giver dem en hndre , men en " hndsrkning " .
Jeg vil gerne anmode Parlamentet om at sttte disse ndringer .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
. ( EL ) Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , jeg vil ogs gerne gratulere ordfreren for hendes betnkning , som er et mjsommeligt og serist stykke arbejde .
<P>
Der hersker ikke nogen tvivl om , at EU ' s strukturpolitikker og samhrighedspolitik udgr de basale redskaber til at skabe forudstningerne for udvikling og for at formindske de konomiske og sociale uligheder mellem regionerne , som til trods for de skridt , som allerede er taget , fortsat ligger p et hjt niveau .
I forbindelse med arbejdslsheden p et uacceptabelt hjt niveau .
For at mlene for disse politikker i hjere grad kan ns , er det ndvendigt at koordinere dem og organisere dem p basis af godt gennemarbejdede , man kunne sige kloge , retningslinjer .
<P>
Vi m ikke glemme , at det er tydeligt for den europiske borger , nr disse politikker er effektive , for han kan straks se en forbedring af sin livskvalitet .
Vi m ligeledes heller ikke glemme , at vi br lgge srlig vgt p de fjerne egne og erne i EU , for de mder fundamentale forhindringer i deres konomiske og sociale udvikling p grund af deres geografiske placering , medmindre naturligvis Kommissionen har til hensigt at bygge broer eller undersiske tunneller og forbinde dem med det europiske fastland .
<P>
Til sidst vil jeg gerne betone , at strukturpolitikkerne generelt br vre mere smidige , s de kan tilpasses de ndrede forhold og svare til de nye udfordringer og muligheder , som dukker op med det nye rtusindes komme , i forbindelse med hvilket jeg nsker alle alt godt .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
( GUE / NGL ) . ( EL ) Hr. formand , fru Schroedters betnkning indeholder uden tvivl mange vigtige bemrkninger , og jeg vil gerne komplimentere hende med den .
Men jeg er af den mening , at vi i hjere grad burde vre mere urolige over retningen og resultaterne af Fllesskabets regionalpolitik .
<P>
Sagt ganske kort , s falder den uhyrlige massearbejdslshed ikke , men tvrtimod skrpes den yderligere inden for rammerne af strukturpolitikken .
Landbrugskonomien og landbrugsomrderne lider uoprettelig skade af den frte regionalpolitik med dramatiske flger for beskftigelsen i landdistrikterne og for bndernes livsbetingelser , isr i Syden .
De regionale uligheder uddybes dramatisk inden for medlemsstaterne .
Hvis vi betragter dataene i den sjette rapport , vil vi se uhyrlige afvigelser med hensyn til regionale uligheder gennem de sidste 10 r .
Man har kun vist ganske lille , om overhovedet nogen som helst , opmrksomhed p de uhyrlige problemer i Unionens egne , hvor mangler inden for infrastruktur , transport , kommunikation og energi frer stt til en affolkning .
<P>
Ansvarlig for alle disse ting er svel Unionens regional- som den mere generelle konomi- og socialpolitik .
Store dele af Unionens borgere fordmmer intenst denne politik som farlig og folkefjendsk .
De nye retningslinjer bevger sig desvrre i samme retning , og der er intet , der tyder p , at den kan ndres med disse retningslinjer .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , jeg beder Dem om lov til at sige et par ord for at understrege to punkter , som disse betnkninger minder os om , og som har en vsentlig strategisk betydning for den opfattelse , vi har af Unionen .
Det frste er den vsentlige og centrale betydning , som vi stadig tillgger princippet om konomisk og social samhrighed .
Og vi giver udtryk for bekymring p grund af meddelelser om , at betydningen af dette ml bliver mindre i Kommissionens bevidsthed .
Vi synes fortsat , at konomisk og social samhrighed er et centralt ml for Unionen .
<P>
For det andet er jeg enig i de ting , som en kollega allerede har sagt om sprgsmlet om erne , og jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p regionerne i Fllesskabets yderste periferi .
Det ville glde os i fremtiden at se mere vovemod i behandlingen af sprgsmlet om regionerne i Fllesskabets yderste periferi , som det i mit land er tilfldet med Acorerne og Madeira .
Jeg benytter denne lejlighed til at sprge Kommissionen , om den kan forklare os baggrunden for forsinkelsen i Kommissionens beretning om regioner i Fllesskabets yderste periferi , som Parlamentet har ventet p i temmelig lang tid .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , frst tak til ordfreren , ogs for den beredvillige optagelse af vores ider i betnkningen .
<P>
Hr. formand , mine rede damer og herrer , hr. kommissr , ved hjlp af retningslinjer skal medlemsstaterne tilbydes en orientering om , hvordan de nr reformmlene inden for rammerne af programmeringen .
Kommissionens ml i den forbindelse er imidlertid imod dets eget krav om orientering snarere et udbudskatalog over mulige foranstaltninger p de politiske omrder .
At angive retningen og foretage prioriteringer er dog dens egentlige hensigt .
Jeg er enig med ordfreren i , at Kommissionens dokument desvrre indeholder for f henstillinger til medlemsstaterne vedrrende forenkling af forvaltningsstrukturerne , og jeg understreger krav som koncentration under forhandlingerne om sttte til et gunstigt omrde for arbejdsintensive sm og mellemstore virksomheder , om en klar mlstning for alternative finansieringskilder inklusive bestemmelser om risikovillig kapital og privat finansiering , om ivrkstterydelse inklusive ny informationsteknologi samt om investeringer p innovative omrder .
<P>
Min srlige sttte glder et ndringsforslag fra min gruppe til nr . 10 , der skal sikre en rimelig inddragelse af den private sektor ved planlgningen og gennemfrelsen af projekter .
Det ville glde mig , fru Schroedter , hvis De ville medtage dette ndringsforslag under aspektet om nrhed i Deres positive betragtninger .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas Alonso">
Hr. formand , hr. kommissr , i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender var vi enige i det synspunkt , at det var strategisk og meget vigtigt at sttte de tiltag i strukturfondene og Samhrighedsfonden , der arbejder for at forbedre beskftigelsesmulighederne for de arbejdslse og for lighed mellem kvinder og mnd .
Desvrre er dette synspunkt ikke inddraget i den udmrkede Schroedter-betnkning til trods for , at der er mange beviser p - og det vil vi se senere i Berend-betnkningen - at fondene rent faktisk hjlper de mindre udviklede regioner glimrende med at mindske den afstand , der adskiller dem fra de mere udviklede regioner i Europa .
De har vkst , men regnet i BNP .
Deres konkurrenceevne ges , men velstandsstigningen nr ikke ud til alle , for beskftigelsen stiger ikke , og der er stadig forskel p beskftigelsesmulighederne i de forskellige regioner .
<P>
Hr. kommissr , ls udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og giv den hj prioritet , for dette er borgernes store problem .
Tag ved revisionen , ved tildelingen af midler , strategisk hensyn til beskftigelsesbehovene , for det er , nr alt kommer til alt , hvad strukturfondene og Samhrighedsfonden krver .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
. ( EL ) Hr. formand , det er ndvendigt , at retningslinjerne kan lede programmerne for denne kritiske syvrige periode 2002-2006 i rigtig retning og styrke deres effektivitet , s en bredygtig udvikling , en styrkelse af beskftigelsen isr for kvinderne og de unge endelig kan blive praksis , og s vi kan sikre en balance mellem konomi- , social- og miljpolitikken .
<P>
Det er srligt vigtigt , at vi gr noget ved de skrpede problemer i byerne , at vi bevarer beskftigelsen p landet , at vi styrker landdistrikterne , og selvflgelig at vi skaber lige udviklingsbetingelser for erne i EU , og naturligvis for de grske er , som udgr halvdelen af Unionens er , sdan som der str i artikel 158 i Amsterdam-traktaten .
Samhrighedspolitikken skal styrkes yderligere , for et Europa med voldsomme uligheder i levestandarden mellem de forskellige egne er hverken trovrdigt eller levedygtigt .
<SPEAKER ID=78 NAME="Barnier">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg har med stor interesse og opmrksomhed lyttet til de til tider kritiske bemrkninger og forslag , som mange blandt Dem netop har fremsat i Deres indlg i forbindelse med fru Schroedters betnkning .
Alle forstr - fru ordfrer , mine damer og herrer - grundene , fristerne - det vender jeg tilbage til om et jeblik - men uanset disse frister eller forsinkelser mener jeg p vegne af Kommissionen , eftersom det er nu , vi forhandler om denne betnkning , at den kommer i rette tid , hvad angr retningslinjerne for 2000-2006 , fordi det er nu , vi indleder den nye regionale programmeringsperiode .
<P>
Fru ordfrer , De mindede med rette om , at selvom det primrt er medlemsstaternes og regionernes opgave at faststte deres egne prioriteter med hensyn til udvikling , krves det i de programmer , som Den Europiske Union medfinansierer , at der ogs tages hensyn til Fllesskabets hovedmlstninger i den udformning , de forhandles og vedtages her i Europa-Parlamentet med henblik p at fremme den konomiske og sociale samhrigheds fllesskabsdimension , som mange af Dem kraftigt har understreget .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne vende tilbage til retningslinjernes rolle og struktur , inden jeg kommenterer de vigtigste bemrkninger og den kritik , som De , fru ordfrer , eller De , mine damer og herrer , har fremsat .
<P>
Med hensyn til retningslinjernes struktur og rolle mindede hr . Hatzidakis , ordfreren og fru McCarthy om , at disse retningslinjer har til forml at hjlpe de nationale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af deres programmeringsstrategier for strukturfondenes ml 1 , 2 og 3 og deres sammenkdning med Samhrighedsfonden .
Det drejer sig om at fremlgge Kommissionens prioriteter , der bygger p erfaringen fra ivrksttelsen af programmerne , svel som de aktuelle fllesskabspolitikker , der er forbundet med strukturpolitikken .
Og formlet er netop , at disse prioriteter kan bidrage til en bedre anvendelse , til en optimal og effektiv anvendelse , som flere blandt Dem har nsket , af fllesskabspolitikkerne , herunder , hr . Bradbourn , ved i rette tid at anvende resultatsreserven , som navnlig har til forml at fremme en optimal og effektiv anvendelse af de offentlige europiske midler .
Og nr jeg taler om en optimal anvendelse , mener jeg bde p nationalt og regionalt niveau .
Derfor , hr . Seppnen , nr jeg her taler om det nationale niveau , taler jeg ligeledes om forbindelsen til Samhrighedsfonden .
Dette er mlene for disse retningslinjer .
<P>
Med hensyn til indholdet drejer retningslinjerne - som De ved , mine damer og herrer - sig om tre strategiske prioriteter , som Deres ordfrer meget klart og samtidig med megen iver , der skinnede igennem ved hendes fremlggelse , har mindet om .
Den frste prioritet er forbedring af konkurrenceevnen i de regionale konomier for at skabe det strst mulige antal varige arbejdspladser inden for alle sektorer , men navnlig i den private sektor , som hr . Berendt sagde .
Konkurrenceevnen i de regionale konomier , i alle regionale konomier og isr , hr .
Evans , i Wales , men ikke kun i Wales . Og jeg vil gerne tilfje , eftersom flere blandt Dem for et jeblik siden igen fremhvede dette , som De mener bliver glemt , konomierne i de europiske regioner , der mder forhindringer p grund af deres fjerne beliggenhed , hvad enten det drejer sig om randomrder , regioner eller naturligvis regionerne i Fllesskabets yderste periferi , der er de mest isolerede .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne sige til hr . Ribeiro e Castro , som har rettet en foresprgsel til mig , at Kommissionen - som jeg skrev til myndighederne i alle regionerne i den yderste periferi - har ansgt om nogle ugers ekstra frist med hensyn til offentliggrelsen af den ventede rapport .
Vi modtog frst temmeligt sent memorandummet fra de forskellige myndigheder i randomrderne , dette er ikke ndvendigvis en undskyldning , men det er en forklaring .
Vi skal sledes tage disse memorandummer i betragtning og udfre et meget serist arbejde .
Jeg deltog selv i et mde med regionerne i Fllesskabets yderste periferi den 23. november , og vi vurderede inden for kommissrkollegiet , at vi havde brug for nogle ekstra uger til at udarbejde en rapport , der lever op til de meget alvorlige og omfattende problemer i samt forventningerne hos disse regioner i Fllesskabets yderste periferi , og jeg takker for Deres forstelse i denne forbindelse .
Dette var , hvad jeg ville sige om den frste prioritet , nemlig konkurrenceevnen i de regionale konomier .
<P>
Den anden prioritet , som mange blandt Dem har understreget , bl.a. hr . Puerta , men ogs mange andre - og jeg opstiller i vrigt ikke prioriteterne i en prioriteret rkkeflge - omhandler social samhrighed og beskftigelse , bl.a. ved en bedre udnyttelse end tidligere af de menneskelige ressourcer .
<P>
Mine damer og herrer , en situation , hvor man kan konstatere , at skellene mellem landene i Unionen mindskes , hvilket i vrigt er et bevis p Samhrighedsfondens effektivitet og anvendelighed , men hvor man samtidig kan konstatere , at forskellen mellem de 15-20 rigeste og de 15-20 fattigste eller drligst stillede regioner med hensyn til arbejdslshed ges - ordfreren gr opmrksom p dette - kan ikke retfrdiggres eller accepteres .
For mit vedkommende - med hensyn til min opfattelse af den europiske opbygning og navnlig den regionale udviklingspolitik - er det en situation , som jeg ikke kan tolerere , og det er min hensigt - i den udstrkning det er mig muligt og med sttte fra Dem - at stille alle de bevillinger , jeg har ansvaret for , til rdighed for en hjere grad af social , menneskelig og territorial samhrighed , sledes at der ikke opstr det , jeg p et tidspunkt over for Dem kaldte et Europa med to hastigheder , et Europa med rige kvarterer og fattige forstder .
<P>

Det tredje ml er udvikling af byomrder og landdistrikter med henblik p en afbalanceret territorial udvikling .
I vrigt tages der i retningslinjerne hensyn til to horisontale principper : udviklingen af landdistrikter og - fru ordfrer - i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne omtaler jeg ogs sprgsmlet om en bredygtig transportsektor , som lnge har optaget mig personligt - isr p det tidspunkt , hvor jeg var miljminister i mit hjemland - og dernst princippet om lige muligheder for mnd og kvinder samt den europiske strategi for beskftigelse og rammerne for Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Endelig , og for at svare p de bekymringer , som nogle blandt Dem har givet udtryk for - navnlig Dem , fru ordfrer - mindes der i disse retningslinjer om vigtigheden af samt definitionen p de integrerede strategier til udvikling eller omstilling , der blandt alle disse prioriteter giver den strste chance for synergierne , for de trufne forholdsregler og for oprettelsen af et decentraliseret partnerskab .
De er bekymret over det , som kunne fremst som en manglende reference til dette partnerskab , men dette fremgr tydeligt p side 5 i disse retningslinjer , og jeg vil gerne minde om - eftersom De opfordrer mig hertil - at for mit vedkommende er dette partnerskab - og jeg har vret en drivende kraft i en region i mit hjemland tilstrkkeligt lnge til at sige det rligt - et redskab og en forstrkende effekt til den regionale forstelse , hvad enten det drejer sig om den offentlige sektor - de folkevalgte , ungdomssektoren , foreningerne - eller den private sektor . Et decentraliseret partnerskab , og jeg kommer naturligvis ind p dette emne for at svare fru Angelilli , de regionale pagter , som er et af midlerne for dette decentraliserede partnerskab .
<P>
Dette er grunden til , at retningslinjerne er inddelt efter tematiske prioriteter , for de skal tages i betragtning i forbindelse med hvert enkelt ml p forskellige niveauer alt efter medlemsstaternes og regionernes specifikke situationer .
<P>
Jeg vil gerne nu svare hurtigt p nogle af de bemrkninger , De har fremsat , mine damer og herrer , for det frste om proceduren .
Det er sandt , at hringen af Europa-Parlamentet skete p et sent tidspunkt .
Tillad mig at minde om , at da retningslinjerne var vedtaget som udkast af Kommissionen i februar 1999 , blev de iflge en ny procedure , der skulle lette fremsttelsen af kommentarer til denne tekst , jeblikkeligt forelagt Europa-Parlamentet af min forgnger Monica Wulf-Mathies .
Men p grund af det kommende valg til Europa-Parlamentet kunne Parlamentet ikke behandle retningslinjerne fr efter den endelige vedtagelse af teksten i juli 1999 .
<P>
Jeg vil , mine damer og herrer , her blandt Dem gerne forsikre Dem om , at Deres bemrkninger vil blive taget i betragtning i forhandlingerne om programmerne , som kun lige netop er indledt for strstedelen af medlemsstaternes vedkommende - det var hr . Hatzidakis , der havde et sprgsml i denne forbindelse .
Jeg kan desuden forsikre Dem for , at nr Kommissionen vedtager retningslinjer med henblik p det , man kalder midtvejsrevisionen , som det faststtes i forordningen , vil der ligeledes blive taget hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter , som er udtrykt i denne betnkning .
<P>
Og nu til indholdet .
Med hensyn til retningslinjernes rolle , fru ordfrer , har De understreget , at det er inden for denne ramme , at man skal fremstte retningslinjer for et bestemt antal europiske ml , der ofte er meget prcise .
Jeg vil ikke opremse alle : ivrksttelsen af tvrsektorielle politikker , en get effektivitet i forbindelse med anvendelsen af offentlige midler , hjlp til de forskellige partnere , s de sammen kan udarbejde de regionale og nationale programmer osv . Kommissionen bemrker sig dette , men flere af disse retningslinjer eller disse sprgsml henhrer snarere under andre dokumenter , f.eks. Vademecum eller det metodologiske arbejdsdokument .
<P>
Jeg vil gerne som afslutning koncentrere mig om visse foresprgsler , som De har gentaget , fru ordfrer .
Jeg tnker f.eks. p iden om , at retningslinjerne ikke er tilstrkkeligt specifikke i deres anbefalinger .
Dette sls fast i Deres betnkning , men forhandlingsperspektiverne sidste forr skal tages i betragtning i denne forbindelse .
Kommissionen har holdt fast ved selve teksten i artikel 10 i forordningen om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene , hvori det faststtes , at disse retningslinjer skal give medlemsstaterne " generelle og vejledende retningslinjer vedrrende relevante og aftalte fllesskabspolitikker " .
Dette er et citat fra selve teksten .
Desuden kan retningslinjerne ikke erstatte programmeringen eller de forudgende vurderinger , som skal tjene til at prcisere programmernes effektivitet og prioriteter .
<P>
De nvner dernst , fru ordfrer , retningslinjerne for udvikling af landdistrikter og byomrder , idet De understreger , at der ikke skulle vre taget tilstrkkeligt hensyn til udviklingen af byomrder .
Jeg mener , at det modsatte er tilfldet .
Jeg vil gerne understrege over for Dem , at Kommissionen tillgger og vil tillgge denne bydimension i samhrighedspolitikken stor betydning .
Jeg har desuden for nyligt haft lejlighed til at give udtryk for dette over for alle ministrene med ansvar for byplanlgning p et mde i Tampere .
<P>
Hvad angr udviklingen af landdistrikter , som flere blandt Dem har nvnt , og navnlig fru Redondo Jimnez , opfylder retningslinjerne den dobbelte mlstning , som ordfreren nvner : en strk landbrugssektor , der er forbundet med en get konkurrenceevne i landbrugszonerne , men ogs bevarelsen af miljet og af landdistrikternes arv i Europa .
Det skal dog understreges , at de retningslinjer , som vi taler om , kun vedrrer de strukturfonde , for hvilke ml 1 og 2 isr har landbrugets forskellighed som prioritet .
Imidlertid med hensyn til denne balance i landbruget er der ogs , og det m vi ikke glemme , den nye politik til udvikling af landdistrikterne , der er medfinansieret af EUGFL " Garantifonden " , hvis rolle det er at fremme den europiske landbrugsreform og sttte den multifunktionelle dimension i landbruget .
Jeg vil blot p dette stadium sige , at jeg nsker , at den medtages i programmeringen for landdistrikterne inden for ml 2 , ligesom EUGFL ' s " retningslinjer " er det for regionerne inden for ml 1 .
Under alle omstndigheder har jeg indset , hvor opmrksomt Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er i denne forbindelse .
<P>
Inden jeg afslutter , vil jeg gerne sige til hr . Savary , at vi i morgen skal have en specifik debat om konsekvenserne af den storm , der isr har ramt Frankrig , Tyskland og strig i de seneste uger , samtidig med at vi igen med min kollega , fru de Palacio , drfter de erfaringer , vi kan drage i forbindelse med den olieforurening , der har ramt de franske kyster .
Jeg vil alts , hvis De tillader det , hr. parlamentsmedlem , vente med at indvie Dem i min holdning , men jeg tilslutter mig i stor udstrkning Deres anbefaling med henblik p at bekmpe denne sorte tidevandsblge i medfr af ml 2 .
Jeg minder om , at Kommissionen i morgen vil godkende kortet til sttteinddeling i medfr af ml 2 for Frankrig , Sverige , strig og Luxembourg .
Vi fr sledes et arbejdsredskab , bl.a. med henblik p en stor del af de departementer , der er ramt af stormen .
Det er i vrigt af denne grund , at jeg personligt i overmorgen tager til to franske departementer , som er blevet hrdt ramt af uvejret .
<P>
Som konklusion vil jeg , idet jeg takker Dem for Deres forstelse , hr. formand , ogs takke Dem , fru ordfrer , for kvaliteten af Deres arbejde og for det arbejde , Deres udvalg har udfrt , og sige , at jeg - p trods af nogle f uoverensstemmelser i vurderingen af retningslinjernes rolle - det har vi talt om , og jeg har forsgt at belyse min holdning - er meget glad for Europa-Parlamentets sttte til Kommissionens udarbejdelse af retningslinjerne , der er forelagt medlemsstaterne med henblik p udarbejdelsen af deres egne programmer .
Dette kan kun styrke dette koncept , der er baseret p et vist antal gode praksiser , der er draget af erfaringen fra programmerne 1994-1999 .
Jeg synes , at dette lover godt for samarbejdet mellem vores to institutioner her ved begyndelsen af programperioden 2000-2006 , for en god flles arbejdspraktik , der er styrket , hr .
Hatzidakis , af den respekt , over for hvilken jeg er meget lydhr , og for den adfrdskodeks , der er forbinder vores to institutioner .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Den sociokonomiske situation og regionaludviklingen i Unionen
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0107 / 1999 ) af Berend for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om den sjette periodiske rapport om den sociokonomiske situation og regionaludviklingen i Den Europiske Union ( SEK ( 1999 ) 66 - C5-0120 / 1999 - 1999 / 2123 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=81 NAME="Berend">
Hr. formand , hr. kommissr Barnier , mine rede damer og herrer , kre kolleger , den sjette periodiske rapport indeholder en omfattende og detaljeret beskrivelse af den konomiske og sociale situation i Unionens regioner og deres udviklingstendenser og udgr efter min mening et solidt grundlag for opstilling af strukturpolitiske prioriteringer p unionsplan .
Rapporten viser , at der - mlt p bruttonationalproduktet pr. indbygger - har fundet en indhentningsproces sted i de fattigste regioner , og at denne proces fortstter .
<P>
Dette skyldes for en stor del strukturfondene , selvom forskellen mellem de fattigste og de rigeste omrder fortsat er betydelig .
Der har allerede fundet en harmonisering af levevilkrene sted ved hjlp af de europiske strukturfonde .
Afstanden for det gennemsnitlige bruttonationalprodukt er p 10 r reduceret med 10 % .
De , der er srligt ramt - naturligvis i positiv forstand - er de fire samhrighedslande og de fem nye tyske delstater .
<P>
Desvrre skete denne udvikling i Europa hovedsageligt ved en stigning i produktiviteten og kun i ringe grad ved en stigning i beskftigelsen .
Derfor opfordrer vi Kommissionen og medlemsstaterne til ogs at give foranstaltningernes beskftigelsesmssige virkning passende opmrksomhed fremover .
En stor del af overfrselsbetalingerne blev og bliver anvendt til rationaliserings- og moderniseringsinvesteringer med det forml at forbedre arbejdsproduktiviteten .
Det har dog dmpet beskftigelseseffekterne af strukturpolitikken tilsvarende .
Dette er ingen vurdering , men i frste omgang blot en konstatering .
<P>
Rapporten dokumenterer imidlertid , at regionale forskelle p arbejdsmarkedet endda er blevet yderligere skrpet .
I de 25 svageste regioner udgr arbejdslsheden i dag 24 % .
For 10 r siden var den 4 % lavere , alts 20 % .
Og i de 25 bedste regioner , for ogs at nvne dem , har vi i dag en gennemsnitlig arbejdslshed p 3,6 % , for 10 r siden p 2,5 % , alts en stigning p kun 1,1 % .
Af rapporten fremgr det tydeligt , at 50 % af arbejdslsheden er strukturel arbejdslshed .
Derfor skal , og det er en konklusion af denne rapport , sttten til erhvervslivets konkurrenceevne , sttten til infrastruktur tt p erhvervslivet st i centrum for strukturpolitikken . Her er rkkeflgen ogs lig med rangflgen .
<P>
I den forbindelse - det skal siges i tilslutning hertil - skal ikke mindst foranstaltningerne til omskoling og efteruddannelse af arbejdskraften nvnes .
Desuden skal der lgges strre vgt p en styrkelse af igangstterpotentialet i sm og mellemstore virksomheder , og tjenesteydelserne for SMV skal videreudvikles .
<P>
En anden konklusion i rapporten lyder , at sttteforanstaltninger skal afstemmes med den meget varierede sttte til mellemstore virksomheder og med henblik p etablering af nye virksomheder i overensstemmelse med en effektiv anvendelse af stttemidlerne .
Et meget vigtigt punkt efter min mening .
Som resultat af denne rapport gr vi Kommissionen opmrksom p , at det retlige grundlag for et samarbejde mellem regionerne og medlemsstaterne og tiltrdelseslandene skal forbedres , og henviser til den srlige og ndvendige budgetkonsolidering som forudstning for succes for Den konomiske og Monetre Union og udvidelsen mod st .
<P>
Vi opfordrer de medlemsstater , der endnu ikke har indgivet noget fyldestgrende kort over et egnsudviklingsomrde , til at gre det omgende , og forventer naturligvis ogs af Kommissionen , at den hurtigt kontrollerer de operationelle programmer for regionerne for den nye sttteperiode fra 2000 til 2006 i lyset af resultaterne fra den sjette periodiske rapport og gr alt for , at denne sttteperiode kan begynde ordentligt og p stedet uden tidsmssig forsinkelse .

<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne sjette periodiske rapport om den sociokonomiske situation og regionaludviklingen i Den Europiske Union markerer et nyt skridt i forbindelse med analysen af regionale oplysninger og belyser de fremskridt , der er gjort inden for dette omrde siden den femte periodiske rapport .
Dog mener jeg , at henvisningen til en egentlig konvergens med hensyn til regional udvikling i Europa giver en lidt ufuldstndig opfattelse af situationen , og det er desvrre ofte det budskab , der gentages i pressen og i visse taler .
<P>
I Kommissionens rapport sttes denne konstatering i hj grad i perspektiv , bl.a. nr rapporten omtaler den sociokonomiske situation i visse dele af Unionen , der ligger mig srligt p sinde . Jeg taler her om de franske oversiske departementer og mere generelt om regionerne i Fllesskabets yderste periferi .
I denne forbindelse glder jeg mig over , at Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har vedtaget et af mine ndringsforslag , der opfordrer Kommissionen til - i sin nste rapport om samhrighed - i et srligt afsnit at behandle de srtilflde , som regionerne i Fllesskabets yderste periferi udgr , og mere prcist foretage en undersgelse af konsekvenserne af de foranstaltninger , der snart skal vedtages i medfr af den nye artikel 299 , stk . 2 , i Amsterdam-traktaten .
<P>
Endelig forekommer det mig , at den sjette periodiske rapport fremstter interessante argumenter med henblik p et sandt bredygtigt og afbalanceret udviklingsprojekt for Europa , bl.a nr den sammenfatter vigtigheden af forholdet mellem det centrale Europa og omrderne i den yderste periferi .
Selvom Kommissionen stadig tver med at sige dette lige ud , viser dens periodiske rapport , hvor vigtigt det er at fremme en flersidet udvikling af det europiske territorium gennem Unionens strukturpolitikker og inden for rammerne af det skridt , der er taget af ENS .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe i Parlamentet er enige i den betnkning , som hr . Berend netop har forelagt , og den lyknsker forfatteren med svel konklusionernes kvalitet som hans fleksibilitet , der har gjort det muligt at indarbejde ndringsforslag fra de forskellige grupper under udvalgsarbejdet .
<P>
Det er vrd at huske p , at Den Europiske Unions samlede konkurrenceevne i jeblikket er 81 % af USA ' s , og at dette tal kun kan forbedres , hvis tallene for vores konkurrencedygtige enheder , som er regionerne , bliver bedre , og det tillige i en tid , hvor den teknologiske udvikling , den konomiske globalisering og vores problemer , udvidelsen og den flles valuta , krver , at regionerne , men ogs virksomhederne og de enkelte mennesker , er mere konkurrencedygtige .
<P>
Den sjette rapport fra Europa-Kommissionen indeholder meget vrdifulde konklusioner .
Jeg opridser to af dem , ordfreren har allerede mindet om dem , en positiv og en negativ .
Den frste er , at der er opnet store fremskridt i den territorielle og sociale samhrighed i hele Unionens omrde , og at fllesskabsbidragene har vret en vigtig , om end ikke altafgrende , faktor for formindskelsen af de regionale uligheder .
Den negative er , at den store indsats , der er gjort , var mere effektiv , hvad angr tilnrmelsen af BNP og produktiviteten i de europiske regioner , end hvad angr deres beskftigelsesniveau .
<P>
Det er derfor ndvendigt at knytte den strukturelle finansiering tttere sammen med skabelse af arbejdspladser .
Det , hr. kommissr , er det frste bud for den kommende periode .
<P>
Jeg anmoder derfor , hr. formand , mine rede kolleger om at vedtage denne betnkning , og jeg anmoder , ligesom andre kolleger har gjort det , Kommissionen om at vre meget opmrksom p konklusionerne om dens sjette periodiske rapport i forbindelse med programmeringsperioden 2000-2006 .
<SPEAKER ID=84 NAME="Pohjamo">
) Hr. formand , rede kommissionsmedlem , rede kolleger , til at starte med vil jeg takke ordfreren for et godt arbejde og ogs for ngtern hensyntagen til ndringsforslag under udvalgsbehandlingen .
Den sjette periodiske rapport skaber grundlag for evaluering af gennemfrelsen af mlstninger for Unionens regionalpolitik .
Rapporten viser , at vksten trods alle bestrbelser er ulige .
En srdeles hurtig vkst fortstter i de centrale dele af Europa .
Den hurtige vkst i de strkeste centre ligger fortsat over EU  gennemsnittet , mens flere steuropiske og nordlige regioner udvikler sig betydeligt langsommere .
<P>
Nu er der behov for en dybtgende analyse af , hvorfor regionalpolitikken ikke skaber det nskede resultat i alle regioner .
Er rsagen bureaukrati , eller er der ikke taget tilstrkkelig hjde for forskelle mellem regionerne , lange afstande , for koldt eller for varmt klima , tynd befolkning og barske forhold ?
Hvordan kan Unionen leve op til udfordringerne fra den globale udvikling , sledes at de svagest udviklede regioner kan holde trit med udviklingen ?
Det er ogs vigtigt at gre rede for virkningerne af unionsudvidelsen p strukturfonde og udviklingen i regionerne i Unionens yderste periferi .
Medlemsstaterne skal ogs huske deres ansvar .
Nogle medlemsstater har krnket tiltagsprincippet og reduceret de nationale regionale midler , nr den regionale sttte fra Unionen er vokset .
Dette har tret p resultaterne fra regionalpolitikken .
<P>
Fremover skal ogs udviklingen af indikatorer overvejes for at kunne foretage de rette foranstaltninger p rette tid og sted .
Der er f.eks. ikke taget tilstrkkelig hensyn til den ukontrollerede befolkningsbevgelse .
Ogs i denne forbindelse er der grund til at fremhve den afgrende betydning , sm og mellemstore virksomheder har som beskftiger og motor for den regionale udvikling .
Det er uhyre vigtigt , at den nyeste teknik og knowhow overfres til anvendelse i virksomheder i de regioner , som udvikles langsommere .
Vores gruppe er for godkendelse af denne betnkning .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , Det Europiske Fllesskabs regionalpolitik har endnu ikke formet at ndre signifikant p de eksisterende indkomstforskelle pr. indbygger .
Situationen er alvorlig , eftersom der i dag inden for selve Den Europiske Union er en tydelig sammenhng mellem arbejdslshed og fattigdom , som det pvises af den meget bekymrende kendsgerning , at arbejdslsheden i gennemsnit berrer 23,7 % af de regioner , der er hrdest ramt af dette problem , og som samtidig er fattige regioner , mens der i de 25 regioner , der har mindst arbejdslshed , og som er de rigeste , er en arbejdslshed p under 4 % .
<P>
I lyset af denne situation br det i den betnkning , som Parlamentet vedtager , klart fremg , at der er behov for foranstaltninger , der udelukkende skal anvendes til at bekmpe den arbejdslshedsrelaterede fattigdom .
Foranstaltninger som f.eks. en ordentlig anvendelse af strukturfondene , som ofte bortdsles , med centraliserede statslige politikker , modernisering af telekommunikationen og trafikforbindelserne , isr ved at inddrage de mindre udviklede omrder i de transeuropiske jernbanenet inden for en tidshorisont , som hedder 2007 , respekten for og udviklingen af ressourcerne og af landbrugs- og fiskerimulighederne i disse lande , som ofte rammes af Den Europiske Unions uflsomme politikker , fremme af aktive jobskabelsespolitikker , isr til kvinder og unge .
Kun ved en mlrettet anvendelse af denne type foranstaltninger vil man kunne afskaffe den sociale og regionale ulighed , som ikke er det historiske resultat af uundgelige skavanker , men slet og ret af marginalisering og af konomiske politikker med negative flgevirkninger .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , hr. kommissr , den foreliggende betnkning af Berend flger prcis den strategi , som Europa-Kommissionen har fastlagt , idet sprgsmlet om at forbedre konkurrenceevnen absolut sttes i fokus .
Den omfattende mlstning med strukturfondene , som f.eks. mere beskftigelse , strre garanti for lige muligheder , forgelse af langtidsbeskftigelsen og udvikling , nvnes kun i forbigende .
<P>
Denne synsvinkel forekommer mig uberettiget , og jeg vil anmode om , at disse punkter bliver udtrykt meget strkere i den syvende periodiske rapport .
Det betyder ikke , at jeg ikke kan se ndvendigheden af en styrkelse af konkurrenceevnen , s meget desto mere som jeg selv er erhvervsdrivende i et ml 1-omrde , det vil sige i Brandenburg i Forbundsrepublikken Tyskland , og derfor kender de sm og mellemstore virksomheders bekymringer og nd meget vel .
I ml 1-regionerne er midlertidige foranstaltninger parallelt dermed absolut ndvendige , nemlig foranstaltninger til skabelse af arbejdspladser , specielle programmer til fremme af kvinders erhvervsaktivitet og initiativer til fremme af etablering af egen virksomhed .
<P>
De fr sttte gennem egnede aktiviteter fra strukturfondene i Den Europiske Union .
Alene sttten til virksomheders konkurrenceevne kan aldrig kompensere for den tilsigtede samhrighed mellem konomisk og social udvikling , fordi grundlaget for et selvfinansierende opsving simpelthen mangler i disse ml 1-regioner .
Og den erfaring , at konomisk udvikling alene ikke er med til at afskaffe arbejdslsheden , underbygger imidlertid den kendsgerning , at man har brug for en stigning i bruttonationalproduktet p mindst 3 % for overhovedet at skabe flere arbejdspladser .
Udelukkende at koncentrere sig om en eftersprgselsorienteret , udbudsorienteret konomisk politik kan ikke fungere p denne mde .
Og hvis man allerede frer en sdan politik , skal man for det meste foretage udvidelsesinvesteringer og frre rationaliseringsinvesteringer .
Man skal ubetinget koble det sammen med en eftersprgselsorienteret konomisk politik , for at vi overhovedet fr chancen for at forbedre den sociale situation i disse omrder .
<P>
I regionerne er disse situationer meget , meget forskellige .
Det vil sige , at der netop er behov for en mngde ledsagende foranstaltninger for overhovedet at kunne gre noget dr .
Det kunne f.eks. vre foranstaltninger til erhvervsuddannelse , til videreuddannelse , til genindslusning af personer , som allerede er blevet jaget ud af produktionsprocessen , til fleksible arbejdstider og arbejdstidsformer for bedre at kunne kombinere personlige og sociale aspekter afgrende og mske ogs igen fremme kvinders erhvervsaktivitet .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , min kompliment til ordfreren for hans grundige betnkning .
<P>
Strukturfondenes hovedmlstning er at ge den sociale og konomiske samhrighed mellem regionerne i Den Europiske Union .
Gennem stimulering af investeringer af forskellige slags forsger Den Europiske Union at gennemfre en stigning af BNP pr. indbygger samt get beskftigelse .
<P>
Af den sjette periodiske rapport om regionerne kan man forsigtigt konkludere , at disse stimuleringer ikke altid har den nskede virkning .
De bestrbelser , der sigter mod stigningen af BNP pr. indbygger i ml 1-regionerne , resulterer ikke altid i en sdan stigning . Ikke rigtigt et tilfredsstillende resultat i en periode , hvor der , i hvert fald i de seneste r , har vret tale om konomisk fremgang .
Som ordfreren bemrker , er virkningerne af strukturforanstaltningerne desuden ringe , for s vidt angr beskftigelsen .
En vis tilbageholdenhed med hensyn til effektiviteten af fllesskabssttte er derfor p sin plads .
Ogs konstateringen af , at forskellene mellem regionerne inden for medlemsstaterne sommetider endda ges , rejser alvorlige sprgsml .
<P>
Hr. formand , det forekommer mig derfor hensigtsmssigt og ndvendigt , netop nr det drejer sig om stimuleringen af beskftigelsen , at henlede opmrksomheden p bde de nationale og de regionale myndigheder .
Det er jo dem , som har strst kendskab til de regioner , der hrer under deres ansvar .
Ved at lade dem udvikle skrddersyede planer for de pgldende regioner og om ndvendigt give finansiel sttte kan der opns strre resultater .
Og det er jo i sidste instans mlet .
<P>
Jeg tilslutter mig derfor gerne , at Kommissionen overlader den praktiske udformning og gennemfrelsen af foranstaltninger til medlemsstaterne og regionerne .
Det er i tilslutning hertil , mske ogs mere hensigtsmssigt med hensyn til den finansielle sttte til regioner i det hele taget at lgge strre vgt p medlemsstaterne .
Ved at flytte kriterierne med hensyn til regionerne over til medlemsstaterne forhindrer vi en masse problemer i fremtiden .
<P>
Til sidst vil jeg henlede opmrksomheden p de mellem- og steuropiske landes stilling .
Af betnkningen fremgr det , at de generelt er langt bagefter landene i Den Europiske Union , navnlig med hensyn til BNP pr. indbygger .
Med den planlagte tiltrdelse af en lang rkke af disse lande inden for en overskuelig fremtid er det tvingende ndvendigt at revidere den nuvrende strukturpolitik .
Jeg vil derfor i lighed med andre hermed opfordre Kommissionen til snarligt at fremstte forslag om en reform .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
rede hr. formand , rede kolleger , hr. kommissr , efter nje granskning af den foreliggende betnkning nr man utvivlsomt frem til den konklusion , at det angivne ml for strukturpolitikken kun kunne opfyldes delvist .
F.eks. er forskellen mellem regionerne snarere blevet strre end mindre , medlemsstaterne selv noterer her en vis tilnrmelse .
Ligeledes kunne arbejdslshedstallene i de hrdest ramte regioner nppe reduceres , de er endda til dels steget .
<P>
Jeg sprger alts mig selv , hvorfor strukturfondsmidlerne ikke blev anvendt mere effektivt .
Selv kumulationen af midler fra Samhrighedsfonden og strukturfondene har ikke bragt det nskede resultat i alle regioner og lande .
Efter at alle politikeres erklrede ml i hele Europa er blevet en reduktion af arbejdslsheden , skal man stille sig det kritiske sprgsml , om den anvendte politik er den rigtige , eller om det ikke er mere hensigtsmssigt at styrke regionerens konkurrenceevne ved passende foranstaltninger som get sttte til forskning og udvikling , forbedring af infrastrukturen , forgelse af uddannelsesniveauet .
Serise strukturreformer og en konkurrencevenlig skatte- og afgiftspolitik er byggestenene for et vellykket erhvervsomrde .
<P>
Hvis vi ikke vil finde os i at blive bebrejdet , at vi frer en omkostningstung strukturpolitik , som ikke ndrer noget vedvarende i sprgsmlet om beskftigelse , skal der sttes sprgsmlstegn ved de hidtidige foranstaltninger .
Unionens strukturpolitik er frst vellykket , nr det lykkes at skabe tilstrkkeligt med arbejdspladser og at reducere arbejdslshedskvoten betydeligt .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , rede kommissr , rede kolleger , tak til ordfreren for behandlingen af dette meget vigtige emne , idet udviklingen i den sociokonomiske situation er afgrende for , hvordan Europas borgere mener , at det er lykkedes for os at udfre vores arbejde .
Denne sag , som har indflydelse p deres hverdag , er et afgrende sprgsml med hensyn til EU ' s trovrdighed .
Man m indrmme , at EU allerede har stttet , for ikke at sige p udmrket vis , udviklingen i de fattige lande .
Jeg erindrer , hvordan der s ud i Portugal og Grkenland , da jeg frste gang for 25 r siden krte der .
I denne forbindelse vil de fransktalende sige " coup de chapeau " , jeg tager hatten af for EU .
<P>
EU fortjener faktisk denne hder , men inden for landene er forskellene mellem fattige og velhavende omrder stadig for store .
Hvad medfrer dette ?
Befolkningen reagerer ved at stemme med deres fdder ved at rejse derhen , hvor der er velstand .
Det resulterer i , at vi flere gange skal bygge skoler og sygehuse , hele infrastrukturen til den samme befolkning i det samme land .
Dette bliver meget dyrt og medfrer ogs srdeles store sociale problemer .
Den strste del af befolkningen vil gerne bo p sin hjemegn , hvis den fr mulighed for det , det vil sige , hvis der er arbejde .
Vi skal give dem denne mulighed .
Dette er den moralske pligt for EU og for os alle .
<P>
Jeg ser en klar sttte til ivrkstterpotentialet som en lsning .
Med ivrkstternd mener jeg bestemt ikke kun at eje en virksomhed , men jeg mener viljepotentialet .
Jeg mener den indstilling , at mennesket vil fremad i sit liv , uanset om man er arbejdstager , virksomhedsejer eller embedsmand .
Hvordan er et retfrdigt samfund ?
Det er , nr et menneske , som kommer fra beskedne forhold , kan komme videre i sit liv , sledes at hans / hendes brn fr det lidt nemmere .
Sdan er det ogs muligt at skabe en positiv udvikling i regioner , for befolkningen vil gerne igangstte og arbejde , hvis den bare fr mulighed for det .
Jeg vil sige , at vi i denne forbindelse br tage ved lre af USA , hvor flid stadig er in , og succes er et tegn p kompetence og ikke genstand for misundelse , som det ofte er hos os i Europa .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , eftersom man tller de sekunder , jeg har til min rdighed , vil jeg g direkte til sagen .
Allerfrst en konstatering : Afkastet af vksten er ikke delt ligeligt inden for Den Europiske Union .
Tag f.eks. regionerne i Fllesskabets yderste periferier , der endnu en gang er ramt hrdt af en meget hj arbejdslshedsprocent .
P Runion er der f.eks. en arbejdslshed p 37 % .
Men dette skyldes ikke konjunkturerne , der er strukturelle rsager hertil .
<P>
Det er vores fjerne beliggenhed , vores status som region , kort sagt vores egen personlighed , der skaber denne arbejdslshed . For at bekmpe situationen fastsatte man i Amsterdam-traktatens artikel 299 , stk .
2 , princippet om srlige foranstaltninger .
Nu skal vi blot omstte disse principper til handling . Kommissionens dokument , der blev bebudet til december 1999 , er blevet udskudt til januar og dernst til februar , og de frste overvejelser giver ikke ligefrem grund til optimisme .
<P>
Derfor udsender jeg en hjtidelig appel til Rdet og Kommissionen .
Med hensyn til skat , statssttte , strukturfondene og forsvaret af vores traditionelle produktion er det vigtigt at overveje konkrete foranstaltninger , der er kendetegnet af mod og ambitioner .
Uden dette vil konvergens og samhrighed desvrre blot forblive flotte ord , og man kan frygte , at den strukturpolitik , der fres i vores regioner , vil afsluttes med en fiasko p trods af de store summer , der skydes ind .
<SPEAKER ID=91 NAME="Barnier">
Hr. formand , nu er det min tur til i lighed med andre talere at takke hr . Berend og lyknske ham for kvaliteten af det arbejde , han har udfrt .
Som det var tilfldet med den foregende betnkning , vil denne meget kompetente og prcise analyse samt de henstillinger , den indeholder , og Deres bemrkninger , mine damer og herrer , vre til hjlp for Kommissionen i almindelighed og isr for den kommissr , der har ansvaret for regionalpolitikken p et tidspunkt , hvor vi indleder programmeringen af bevillingerne for 2000-2006 .
<P>
Det er min tur til at fremstte nogle bemrkninger , frst og fremmest om Deres bedmmelse , hr. ordfrer , af denne sjette periodiske rapport .
De har fremhvet kvaliteten heraf , og De har selv skrevet , hvis jeg ikke tager fejl , at i forhold til den foregende rapport viste den en sand forbedring .
P vegne af alle Kommissionens funktionrer og min forgnger fru Wulf-Mathies vil jeg gerne sige , at vi har vret meget spndt p Europa-Parlamentets og Deres vurdering .
<P>
Det er sandt , hr . Berend , at Kommissionen tillgger det srlig betydning , at denne sjette periodiske rapport gr det muligt at konstatere en indsats og en klar kvalitetsmssig forbedring med hensyn til den analyse , der er foreslet Dem .
Jeg tnker navnlig p indholdet i kapitel 2.1 i rapporten , hvor Kommissionen mere omhyggeligt har undersgt de konomiske definitioner i forbindelse med den regionale konkurrencedygtighed og har forsgt at analysere , i hvilken udstrkning denne konkurrencedygtighed skal stttes , forbedres og pvirkes af de faktorer , som nogle af Dem , bl.a. hr . Markov for et jeblik siden eller fru Raschhofer , kraftigt har understreget .
Jeg tnker p den teknologiske forskning og udvikling , p bevillingerne til eller kvaliteten af infrastrukturen , p de menneskelige ressourcers potentiale , p sm og mellemstore virksomheder og p den direkte investering i udlandet .
Dette er kvalitet .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p min opfattelse af disse generelle punkter , som Europa-Parlamentet allerede har godkendt .
Jeg vil blot nvne dem meget kort : Det frste vedrrer anvendeligheden af konklusionerne i denne rapport med henblik p at udarbejde prioriteter for den nye regionalpolitik , navnlig i forbindelse med forhandlingen med medlemsstaterne om programmeringsdokumenterne .
For det andet partnerskabet , som flere blandt Dem har fremhvet , de lokale og regionale myndigheders rolle , den private sektor , arbejdsmarkedet parter , foreningssektoren og lokalsamfundene .
Jeg vil vre yderst opmrksom p den korrekte anvendelse af bestemmelserne i den generelle forordning om strukturfondene med hensyn til dette problem om partnerskaber .
Det tredje punkt er behovet for at udvikle indholdet ved brug af vksten , selvom jeg godt ved , hr. van Dam sagde det lige fr , at medlemsstaterne har det strste ansvar , og at man , nr man taler om ansvar hos medlemsstaterne - eller i vrigt om anvendelsen eller effektiviteten af regionalpolitik - skal tage hensyn til den periode , vi befinder os i .
<P>
Lige fr erklrede hr . Fruteau , at afkastet fra vksten er ulige delt .
Det er dog ndvendigt , hr. parlamentsmedlem , at der er en vkst , og at man ikke p globalt plan befinder sig i en periode med stagnation eller tilbagegang , som det har vret tilfldet tidligere .
De mener ikke , at vksten eller nden er ligeligt fordelt .
Jeg er enig i Deres analyse .
Nr der er vkst , skal den fordeles bedre , men det , der er endnu mere vanskeligt , og som i endnu hjere grad rammer de regioner , der har problemer p grund af deres afsides beliggenhed eller beliggenhed i Fllesskabets yderste periferi eller regioner , er den manglende vkst gennem de seneste to rtier p globalt niveau .
<P>
Det fjerde punkt , som fru Hedkvist Petersen for et jeblik siden understregede , drejer sig om en politik til fremme af lige chancer for mnd og kvinder og for de unge .
Det femte punkt drejer sig om de sm og mellemstore virksomheders roller og betydning , hr .
Vatanen sagde dette med stor overbevisning for et jeblik siden .
Til sidst de positive effekter for den nationale administration i forbindelse med forvaltningen af strukturfondene , funktionrernes bevggrunde i forbindelse med forvaltningen af disse fonde , selvom det nogle gange er svrt , og det vigtige i igen at forbedre Kommissionens vurderingsprocedurer og kontrolprocedurer .
Jeg informerer i denne forbindelse Europa-Parlamentet om min hensigt om at organisere et seminar i midten af 2000 med deltagelse af de nationale og regionale myndigheder om vurdering af procedurerne til udveksling af god praksis inden for forvaltningen af strukturfondene .
<P>
Jeg vil gerne nvne nogle specifikke punkter .
Hr . Berend , De har nsket , at planen over sttteomrder udarbejdes hurtigst muligt .
Vi er ved at vre frdige med denne opdeling .
I morgen trffer Kommissionen afgrelse med hensyn til fire nye lande , og turen vil meget snart - hber jeg - komme til Italien .
Deres nsker p dette punkt vil sledes blive opfyldt , eftersom alle landene under ml 2 vil blive inddelt i omrder .
Med hensyn til den undergrundskonomi , som De henviser til i Deres betnkning , ved jeg godt , at analysen og udarbejdelsen af statistikken i denne forbindelse er afhngig af oplysningernes trovrdighed , og som hr . Cocilovo har nvnt , er der et trovrdighedsproblem med hensyn til oplysningerne .
I en vis udstrkning tages de igen i betragtning i statistikkerne om BNP , undersgelserne om arbejdsstyrken , og under alle omstndigheder vil jeg gerne understrege , at Eurostat forbedrer og fortsat vil forbedre statistikkernes kvalitet .
<P>
De nvnte ligeledes , hr . Berend , i lighed med hr .
Aparicio Snchez , den manglende reform af fiskerisektoren . Med hensyn til dette punkt , som interesserer mig personligt , vil jeg gerne minde om , at sektorens ringe omfang - hvilket ikke betyder , at den er ubetydelig - og det faktum , at den er koncentreret i meget f regioner , ikke letter en regional analyse .
Denne form for sektoranalyse henhrer snarere under generaldirektoratet for fiskeri , som min kollega hr . Fischler er ansvarlig for .
Dog vil jeg gerne forsikre Dem om , at Kommissionen vil gre alt for at medtage en sdan analyse i den 2. rapport om samhrighed , som uden tvivl vil omhandle disse bekymringer .
<P>
Der er flere blandt Dem , der har nvnt disse punkter , som skal medtages i den 2. rapport om samhrighed , og Deres ordfrer har nvnt nogle af disse punkter .
Jeg vil allerfrst forsikre Dem om , at sammenlgningen af de periodiske rapporter om samhrighed ikke burde medfre tab af informationer eller en reduceret interesse for indholdet i denne rapport om samhrighed , som for mig , hr. ordfrer , er et yderst vigtigt instrument , ikke blot med henblik p at blive klar over , hvad der er gjort , og dette skal der gres rede for p en omhyggelig og gennemsigtig mde , sledes at man kan undersge eller vurdere de kommende retningslinjer , men ogs for at skabe en offentlig debat med borgerne og derudover med de folkevalgte som Dem selv om denne regionalpolitik og om det , der en dag kunne blive en europisk politik for fysisk planlgning .
<P>
Under alle omstndigheder har jeg noteret mig Deres nske om at tilfje flgende punkter til betnkningen : en definition , indsamling og analyse af reprsentative indikatorer , isr p regionalt plan og for de central- og steuropiske landes vedkommende , et afsnit om regioner og regioner i Fllesskabets yderste periferi , som flere blandt Dem har nvnt , bl.a. fru Sudre og hr .
Fruteau , analyser om regionernes konkurrencedygtighed for landene i Central- og steuropa - det vil vre den store udfordring for os , for Dem og for Kommissionen i de kommende r - og endelig de grnseoverskridende aspekter .
P alle disse punkter vil jeg gre mit bedste for at flge Deres anbefalinger .
<P>
Endelig vil jeg nvne nogle politiske konklusioner , som De i vrigt kender , men som jeg vil minde om de vigtigste elementer i .
<P>
Mine damer og herrer , der er gjort betydelige fremskridt p vejen mod egentlig konvergens , navnlig for de fire samhrighedslande , men ogs , hr . Pohjamo , jeg siger dette lige ud , for regionerne i ml 2 , som har indhentet visse forsinkelser i deres udvikling , navnlig hvad angr infrastrukturen .
Dette er det frste politiske punkt .
<P>
Det andet politiske punkt er , at strukturfondene har vret og fortsat vil vre et betydeligt bidrag til tilnrmelsesprocessen .
Alle de makrokonomiske modeller , som vi arbejder p , viser med hensyn til det sidste rti , at mere end en tredjedel af den opnede konvergens i de regioner , der er bagud , ikke ville have fundet sted , hvis der ikke havde vret strukturfonde . Dog har jeg bemrket , isr hvad angr regionerne i Fllesskabets yderste periferi , fru Sudre , hr .
Fruteau , eller endda hr . Nogueira Romn , at De konstaterer , at vi fortsat har et stort arbejde foran os - og dette er mit tredje punkt - med henblik p at forbedre beskftigelsen og at bekmpe social udstdelse , der er srlig alvorlig og uacceptabel i mange af vores regioner , og med henblik p kvinders og de unges integration p arbejdsmarkedet .
<P>
Det fjerde politiske punkt er Unionens udvidelse . Vores institutioners store politiske og humanistiske projekt i de kommende r er ligeledes en stor udfordring for samarbejdspolitikken i Europa - et punkt , som hr. van Dam har understreget .
Jeg mener , at vi allerede i Berlin og med de finansielle redskaber , der er til vores rdighed , ser omridset af en samarbejdspolitik for de frste lande , der vil slutte sig til os .
Jeg tnker bl.a. p ISPA , hvis ivrksttelse jeg har ansvaret for i de kommende uger .
<P>
Som De kan se , mine damer og herrer , er vores nye programmering nppe gennemfrt , fr vi sammen gr os overvejelser om indvirkningen af Unionens udvidelse p vores strukturpolitik .
Denne sjette rapport , som De stort set har afgivet en positiv bedmmelse af , hr . Berend , udgr for os - for mig - et godt grundlag for overvejelse .
Jeg vil gerne takke Dem inderligt for Deres bidrag til den diskussion , vi har indledt om de nste retningslinjer samt om en fornuftig anvendelse af retningslinjerne for perioden 2000-2006 .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.25 )
